Fem lokale projekter får penge fra LAG Sønderborg-Aabenraa

26. oktober 2023 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

LAG Sønderborg-Aabenraa har – med udgangspunkt i gældende udviklingsstrategi – på det seneste bestyrelsesmøde indstillet 14 landdistriktsudviklingsprojekter til at modtage støtte fra LAG-ordningen.

I Sønderborg Kommune er følgende projekter indstillet:

Kær Halvø Landsbylaug vil opføre en bæredygtig bålhytte som mødested for laugets aktiviteter. Projektet er et partnerskabsprojekt mellem flere interessenter og ansøgningen om penge fra LAG Sønderborg-Aabenraa angår alene en indbygget shelter. Projektet er indstillet til at modtage 200.000 kroner

Artiklen fortsætter under annoncen

Mommark Marina på Sydals har søgt om penge til at opføre en bæredygtig opført tilbygning, der vil tilgodese turisters og lokalbefolkningens efterspørgsel efter gastronomiske muligheder hele året. Projektet er indstillet til at modtage 215.000 kroner,

Købingsmarks Camping ønsker at fortsætte sin bæredygtige udvikling ved at erstatte to gamle hytte med én ny med to boligenheder. Hytten skal forsynes med solceller, der for det første vil nedbringe virksomhedens CO2-udledning og for det andet forventer virksomheden, at bæredygtige tiltag vil tiltrække turister, der har et bæredygtigt fokus. Virksomheden er indstillet til at modtage 400.000 kroner

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreningen Havørred Als er indstillet til at modtage 80.000 kroner til at lave tre nye stenrev i havet ved Sottrupskov, Blans og på Broagerland. Formålet er at forbedre biodiversiteten samt yngle- og levevilkår for havørreder.

Mange unge i landdistrikterne oplever lange transporttider for at nå til og fra deres uddannelsesinstitution. Derfor har Alssundgymnasiet taget initiativ til at undersøge mulighederne for at indgå i samarbejdet om landsbybusser alternativt indkøbe en skolebus/elevbus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektet er indstillet til at modtage 225.000 kroner øremærket til skole-, elev- eller landsbybus i landdistrikterne.

Vikingeskibslauget Sebbe Als er indstillet til at få 75.000 kroner til at bygge en bro i Augustenborg Fjord, der vil tiltrække og fastholde nye og gamle medlemmer samt gæster.

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...