Forleden var den tidligere spritbåd, Feodora II, på visit i Sønderborgs havn.
“Der skulle monteres nye redningsbåde fra Viking og det blev klaret med en kranvogn”, siger havnefoged Ander Husted til SønderborgNYT.
Fra maj til og med oktober sejler Feodora II enkeltture fra Langballigau til Sønderborg og retur.
Maj og juni måned sejles der på tirsdage og torsdage
Juli og august måned sejler Feodora II dagligt tirsdag til og med fredag
I september sejles der tirsdage og torsdage – og i oktober om torsdagen.
Sejladsen tager ca. 1 time og der skal forevises rejsepas og er man ikke EU-borger – et gyldigt Schengen Visum, ved ombordstigning. Dette gælder også for børn.
Ved kraftig østenvind og storm indstilles sejladsen.
Der er afgang kl. 11.00 fra Langballigau, hvor Feodora II har hjemmehavn.
Kl. 15 sejles der retur fra kajpladsen ved havnekontoret til Langballigau.
Hvis du ønsker at komme retur til Sønderborg, kan du enten tage cyklen med ombord eller benytte dig af offentlig bustransport via Flensborg.


















