Fest i By – den første weekend i september

Damefrokosten. Arkivfoto: Ole Kæhler

Damefrokosten. Arkivfoto: Ole Kæhler

26. juli 2024 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag eftermiddag – den 6. september – åbnes teltet på Luffes Plads for alle og der vil være musik på programmet. Fest i By har inviteret lokale bands til at komme og spille op til fest, teltes holdes åbent så længe, der er gæster til det, dog senest til kl. 1:00 – der er kolde øl og ringriderpølser på grillen hele dagen.

Lørdag kl. 10:00 åbner pladsen op med et stort legeland i samarbejde med Als Udlejning. Der er høstmarked i hele byen samtidig, så vi glæder os til at byen summer af liv, skriver arrangørerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil være en Børnefrokost fra kl. 10 – 12 for børn i alderen 5-10 år, hvor Mikkel Rugholm kommer og underholder børnene i en time med sit fantastiske trylleshow. Derefter serveres der en let frokost og så er der ellers fri leg i legelandet, så længe børnene lyster. Til at holde styr på børnene har vi blandt andet NBs U15 piger. Billetprisen er 150 kroner og billetterne kan købes i Kvickly Nordborg. Med i billetten er frokost og lidt at drikke, showet med Mikkel Rugholm og indgang til legeland. Frokosten slutter kl. 12, men børnene må lege i legelandet, så længe de gider.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil i år også blive holdt en fodboldturnering, som i gamle dage, hvor alle kan melde sig til, bare man er over 18 år og kan stille med et hold på minimum syv personer. Kampene starter kl. 12:00 og sluttidspunktet afhænger af antallet af hold, der deltager.

Derefter er der arrangeret mad i det lille festtelt kl. 18:00 om aftenen og alle kan købe en madbillet til 135 kr. Menuen er langtidsstegt kryddermarineret nakkefilet med små ristede kartofler, sovs og en blandet salat, det leveres af JM-Madexpressen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmelding til fodboldturnering og madbilletter bestilles på tlf: 22747242

Og så er der Damefrokosten, den er tilbage i et telt på Luffes plads, præcis som den skal være.

Bodegaduo spiller op til fest hele aftenen, og når de skal have pause, så er Dennis fra Disko Power på som DJ. Der er sat 200 billetter til salg i håbet om at få udsolgt og på den måde bygge Damefrokosten op igen. Maden til frokosten leveres også her af JM-Madexpressen, som den plejer. Med i billetprisen får damerne altså musikken, stemningen, lækker mad og tre valgfrie drinks fra baren. Billetterne koster 383 kroner og de kan købes i Matas i Nordborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangørerne håber virkelig på byens opbakning.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...