Fest i By – med hygge for de ældre og fest for lidt yngre kvinder og for mænd

30. april 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det har været en stor udfordring for de mennesker, der bruger tid og kræfter på Fest i By i Nordborg at få stablet noget, der kan minde om en fest på benene.

“Men her i 11. time har fået brikkerne til at falde på plads”, siger Jakob Steinvig til Sønderborg.

Lørdag den 14. maj samles de ældre til Hyggeeftermiddag i den ene hal i Nordals Idrætscenter.

“Lidt senere kommer alle damerne og de skal give den gas til deres damefrokost – og de har det hele for sig selv frem til 21:30, hvor alle andre også gratis kan komme indenfor og feste med”, siger Jakob Steinvig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når der ikke er Fest i By på Luffes Plads, så er forklaringen, at det ikke har været muligt at finde et tivoli, som erstatning for Kjærs Tivoli, der er lukket ned – og når der ikke er et tivoli, så er der ikke et telt at feste i.