Torsdag eftermiddag var der fest og farver på bostedet Bosager i Sønderborg – og det var en fest for mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og deres familier.
Der var flere bands på scenen og da Michael Vogensen spillede, var han så heldig at få god hjælp af Per, som selvfølgelig havde sin egen guitar og også en cowboyhat.
På området var der flere boder, hvor man kunne forsyne sig med mad og drikke – og var man mere til ansigtsmaling, så kunne det også lade sig gøre.
Fra Sundhedsudvalget var Stefan Lydal, Preben Storm og Vivi Brit Nielsen mødt. Stefan Lydal, som er udvalgsformand, holdt tale og de to andre politikere havde praktiske opgaver.
Her er der billeder fra festdagen.
















