Finanslovsbevillingen til Dybbøl Mølle skal blandt andet bruges til at fortælle om mølleriet

Bjørn Østergaard, centerleder, Historiecenter Dybbøl Banke
Bjørn Østergaard, centerleder, Historiecenter Dybbøl Banke
3. maj 2023 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

I sidste uge blev Finansloven præsenteret på Christiansborg og det vakte stor glæde i Sønderborg, at Dybbøl Mølle nu kan se frem til at 1,2 millioner ekstra kroner.

”Vi er jublende glade og har bestilt lagkage til det næste personalemøde, for jeg synes alle lige fortjener en belønning for den lange, seje kamp, som også er ført her på Dybbøl Banke og selvfølgelig sammen med mange folk der har hjulpet os”, siger Bjørn Østergaard, centerleder, Historiecenter Dybbøl Banke, i et tv-interview til SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sidste år blev Dybbøl Mølle renoveret og da arbejdet kom i gang, viste det sig, at renoveringen blev noget større og dyrere end planlagt og det skal noget af de 1,2 millioner kroner bruges til.

”Vi skal have kigget indvendig i møllen, hvor meget af træværket trænger til at blive udskiftet, så det skal vi prøve at prioritere og så er det interessante jo også, at pengene også er bevilget til formidling – altså ikke kun vedligehold, men også formidling – og det vil vi kigge på, for der er flere ting i Dybbøl Mølle, vi gerne vil have fokus på”, siger Bjørn Østergaard til SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indtil nu har der været fokus på formidlingen af Dybbøl Mølles historie, de mennesker der har boet der og dens rolle i 1864, men Dybbøl Mølle har også et mølleri som stort set viser hele udviklingen frem til næsten nutid.

”Specielt de nye ting i mølleriet har vi slet ikke formidlet og det kunne vi godt tænke os, at vores publikum får mere indsigt i. Hvordan virker sådan en mølle her og hvordan har den virket”, siger Bjørn Østergaard.

Dybbøl Mølle er blevet et symbol på dansk modstandskraft og nationale selvforståelse og den har siden 1864 haft en vigtig plads i dansk kultur- og historiefortælling – og som en del af bevarelsen af Danmarks kulturarv modtager en række kulturinstitutioner og -attraktioner støtte fra staten gennem Finansloven.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan se hele tv-interviewet med blandt andre Bjørn Østergaard her på SønderborgNYT TV.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...