Fint at hundejere har en pose med – men….

Poser med hundelort efterladt ved Broagerhus. Privat foto
Poser med hundelort efterladt ved Broagerhus. Privat foto
16. januar 2024 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Det er prisværdigt, at hundeejere har en pose med, når de går tur med kæledyret. Men det er halvt arbejde at efterlade posen med hundelort tilfældige steder i byen – i dette tilfælde ved en cigaretaffaldsplads ved Broagerhus.

Vi er godt trætte af at rydde op efter hundeejerne, bemærker husets frivillige. Tag jeres poser med hjem, lyder opfordringen ifølge Broager.dk.