Fire kommunale arbejdsmiljøpriser delt ud

23. oktober 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborgs Kommunes holder arbejdsmiljødage i dag onsdag og i går – med fokus på bl.a. trivsel, hygiejne og sygefravær.

Et højdepunkt onsdag var uddeling af fire Arbejdsmiljø- og Sundhedspriser og en særlig ”sygefraværspris”, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Gelerts Gård modtog prisen i kategorien psykisk arbejdsmiljø. I et målrettet samarbejde mellem ledelse, AMR, TR og de øvrige medarbejdere er der formuleret spilleregler for et konstruktivt samarbejde. De er godkendt i LMU og er således til enhver tid en referenceramme for samarbejdet i hverdagen. Indsatsen har medført bedre trivsel, større arbejdsglæde, øget tillid til hinanden, forbedret social kapital og en mærkbar reduktion i sygefraværet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Antropolog og forfatter Dennis Nørmark åbnede arbejdsmiljødagene med en foredragsoplevelse med titlen ”Pseudoarbejde – hvordan fik vi travlt med at lave ingenting?”

Med både bid og humor talte han om nutidens adgang til effektiviseringer og digitale løsninger, som BUburde frisætte mere tid til kerneopgaven, men i stedet har givet plads til overflødige og ”selvopfundne” opgaver, som ”forhindrer os i at udfylde vores reelle arbejdsfunktion eller få mere fritid”.

Hvordan undgår vi pseudoaktiviteter for i stedet at skabe større mening og glæde i arbejdslivet? – lød det spørgsmål, som han også kom med sine forslag til svar på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foredraget fremkaldte latter, skepsis og under alle omstændigheder anledning til eftertanke.

Cand.pæd. Mia Hesselberg-Thomsen fortalte om sygefravær og lederes professionelle rolle i den sammenhæng, inden de 15 kandidater til dagens priser fik lejlighed til at fortælle om og vise deres projekt i Bazarens stande.

Men der blev naturligvis set frem til, at nyheden om, hvem der i år skulle modtage de fire Arbejdsmiljø- og Sundhedspriser og den ekstra pris i år, Sygefraværsprisen, blev sluppet løs. Fire smukke keramikskåle på rad og række, flankeret af festlige flag, varslede, at øjeblikket var kommet.

Artiklen fortsætter under annoncen

De fire prisvindere modtog hver 10.000 kr., som afdelingen/institutionen kan bruge efter eget valg, samt en smuk keramikskål fra kunsthåndværker Annemette Klit.

Vinderne:

Psykisk arbejdsmiljø: Gelerts Gård

LEAN: Lønservice

Samarbejde om arbejdsmiljø: Myndighed Børn, Unge og Handicap

Hygiejne: Hjemmeplejen i Distrikt Nordals

Den særlige sygefraværpris på 5000 kr. gik til Rådhusservice/Rengøringsenheden

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...