Fire politikere vil have en grænse-banegaard

7. juni 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Fire danske politikere – fra vidt forskellige partier – vil besøge Flensborgs overborgmester Simon Faber for at diskutere en ny grænsebanegård med ham.

I dag tager det ca. 5 timer at rejse med tog fra Aarhus til Hamborg. I bil varer det ca. 3 timer og 20 minutter.
Årsagen til den lange togrejse er blandt andet, at banegården i Flensborg ligger langt fra hovedbanesporet.

Stephan Kleinschmidt og Ellen Trane Nørby vil gavne hele Sønderjylland.

Stephan Kleinschmidt og Ellen Trane Nørby vil udvikle hele Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skal laves om, mener Venstres lokale folketingsmedlem Ellen Trane Nørby og den radikale folketingskandidat Stephan Kleinschmidt. De har inviteret Anne Sina fra Socialdemokratiet og Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti med til besøget hos overborgmesteren i Flensborg – som i øvrigt er positiv overfor tanken.

“En ny dansk-tysk banegård vil ikke bare kunne spare kostbar rejsetid, det vil også binde grænselandet langt bedre sammen og forbedre vilkårene for de togrejsende i Sønderjylland og Sydslesvig. En ny grænsebanegård vil også skabe en bedre logistisk sammenhæng for godstransporten og sikre en mere omkostningseffektiv eksport for mange virksomheder”, siger Ellen Trane Nørby.

Artiklen fortsætter under annoncen

De Radikale

“En ny grænsebanegård vil styrke hele den sydjyske region. Den vil både forkorte rejsetiden for passagererne, og på samme tid åbner den op for, at det bliver nemmere for passagererne at rejse mellem Danmark og Tyskland, når de skal på ferie eller forretningsrejse. Et velfungerende transportnet er af afgørende betydning for udviklingsmulighederne i hele Sydjylland, og derfor bør strækningen fra Aarhus til Hamborg med stop på grænsen tænkes ind i den danske timemodel”, siger Stephan Kleinschmidt.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...