KV25: Fire sønderjyske borgmesterkandidater samler Venstre i Det Blå Sønderjylland

Venstre-borgmesterkandidater går sammen i nyt samarbejde. Pressefoto

Venstre-borgmesterkandidater går sammen i nyt samarbejde. Pressefoto

25. april 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Michael Kjær

Venstres borgmesterkandidater i Sønderjylland har taget initiativ til et tværkommunalt politisk samarbejde.

Det betyder, at Mads Skau, borgmester og borgmesterkandidat for Venstre i Haderslev Kommune, Martin Iversen, borgmesterkandidat for Venstre i Tønder Kommune, Thomas Andresen, borgmesterkandidat for Venstre i Aabenraa Kommune, og Jimmy Simonsen, borgmesterkandidat for Venstre i Sønderborg Kommune – nu danner fælles front i Det Blå Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Engang vrimlede det med Venstre-kommuner i Sønderjylland. Med kommunalreformen fik vi fire store kommuner, og gennem flere år kunne vi være stolte af tre blå kommuner og en enkelt rød. I dag ser Sønderjylland anderledes fragmenteret ud med en konservativ kommune, en socialdemokratisk, én ledet af Slesvigsk Parti og kun en enkelt Venstre-kommune. Den fordeling har vi en klar ambition om at lave om på”, udtaler de fire Venstre-borgmesterkandidater i en fælles udtalelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Et af målene med samarbejdet i Det Blå Sønderjylland er at tegne en klar profil af Venstre, så borgerne ved, at en liberal stemme gør en forskel. Vores fælles liberale værdigrundlag har stor betydning f.eks. i skolepolitikken og for det frie valg. Det er Venstre, der står på mål for fri- og privatskolerne, og det er os, der kæmper for, at borgerne har flere muligheder i den kommunale service,” siger Venstres borgmesterkandidat i Sønderborg Jimmy Simonsen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...