Fiskehandler: Mine fisk fejler ingenting

19. august 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I sommerens løb har Claus Fynbo Hansen kørt rundt og solgt sine varer på kræmmermarkeder og campingpladser på Als.

Søndag mødte han Fødevarekontrollen på et kræmmermarked, og det førte til kontrolbesøg i Claus Fynbo Hansens bryggers i Nordborg, hvor han skærer fiskene op.

”Jeg har hygiejnebevis og ved, hvordan man skal forholde sig, når man bearbejder fødevarer. Mine fisk fejler ingenting. Anmeldelsen mod mig skyldes misundelse. Nu skal jeg have mine tilladelser på plads, så jeg kan sælge mine fisk på lovlig vis”, siger Claus Fynbo Hansen til TV Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han erkender sjusk med papirerne, men han benægter, at hygiejnen skulle være dårlig.

Forholdene i bryggerset og omkring røgeovnen fik Fødevarestyrelsen til at udsende en advarsel til kunder, der har købt røget ål, røget ørred eller fiskefrikadeller fra Claus Fynbo Hansens fiskebil, ligesom advarslen blev offentliggjort på Fødevarestyrelsen hjemmeside, hvorfra den bredte sig ud i medierne.

Ifølge Fødevarestyrelsen er fiskene blevet håndteret i et bryggers, hvor der også blev opbevaret jord og urtepotter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Desuden var røgeovnen placeret i det fri med adgang for skadedyr.

Hertil kom, at de solgte varer ikke forsynet med oplysninger, så sælgeren kunne spores.

Læs mere HER på LINKET

 

 

1. maj 2024 Politik, Sønderborg

Borgmesteren holdt en 1. maj-tale om velfærd og krig

1. maj 2024 Politik

Gennem årene er der sat spørgmålstegn ved, om der er brug for en kampdag eller en kamp. Har vi ikke opnået stor velstand og fået et godt velfærdssamfund? Er der noget at kæmpe for som socialdemokrat eller som fagforening? Sådan indledte borgmester Erik Lauritzen sin 1. maj-tale fra talerstolen ved FH Sønderjyllands 1. maj-arrangement i […]

Læs mere...