Fiskehandlerens bud på fisk til nytårsbordet

Samuele Bani og Korosh Abdi er klar til at hjælpe med nytårsfisken

Samuele Bani og Korosh Abdi er klar til at hjælpe med nytårsfisken

29. december 2025 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

Der er mange, der køber torsk til nytårsaften, men ifølge Korosh Abdi fra Havets Perle, som ligge i Perlegade, er det også en af de perioder, hvor man skal kigge ekstra godt efter, når man vælger sin fisk. Dagene mellem jul og nytår kan være svære, fordi mange fiskere holder fri, og vejret kan drille, så der ikke kommer så meget frisk fisk ind, og det kan både ses på kvaliteten og på prisen, når man står ved disken og skal bestemme sig.

“Man skal være opmærksom på, at det både kan blive dyrt, og at kvaliteten ikke altid er i top mellem jul og nytår, fordi mange fiskere holder fri, og vejret kan drille, så der ikke kommer så meget frisk fisk ind. Derfor er det en god idé at være ude i god tid og sikre sig torsken allerede inden jul”, fortæller Korosh Abdi til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig lægger Korosh Abdi ikke skjul på, at han ofte selv peger på andre fisk end torsk, når kunderne spørger til nytårsmaden.

Han oplever, at mange mest tænker på torsk, fordi det er tradition, men at der findes flere fisk, som både er lidt lettere at arbejde med og efter hans mening kan smage lige så godt, og nogle gange bedre, end torsk.

“Fisk som mørksej, kuller, kulmule eller rødfisk er lækre og faste i kødet, og hvis du spørger mig personligt, synes jeg faktisk, at mørksej kan smage endnu bedre end torsk. Mange gange kan man slet ikke smage forskel, hvis fisken bliver stegt, og nogle af de andre arter holder endda formen bedre på panden end torsk”, siger Korosh Abdi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han peger også på, at det ikke kun handler om smag, men også om at tænke lidt på havet og de fisk, der er under pres. Ved at vælge andre fisk til nytårsaften kan man både spare lidt på budgettet og samtidig skåne torskebestanden en smule, uden at det går ud over oplevelsen ved bordet.

“Man hjælper faktisk torskebestanden ved at spise mindre torsk, og der er mange andre gode fisk, som er lige så gode eller bedre. Derfor siger jeg tit til kunderne, at de roligt kan prøve noget andet, og ikke være bange for at skifte torsken ud med for eksempel mørksej, kuller eller kulmule. De kan bruges til de samme retter, og man får stadig en god nytårsmiddag med fisk på bordet”, fortæller Korosh Abdi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når det kommer til tilbehør, holder Korosh Abdi fast i, at man ikke behøver gøre det mere kompliceret end nødvendigt. For ham er det vigtigste, at fisken får selskab af noget, der giver smag og fylde, og at man ikke bliver nærig med fedtstofferne, uanset hvilken fisk man vælger.

“Det vigtigste er, at man ikke sparer på smør. Om man steger fisken eller laver den i ovnen, synes jeg altid, der skal bruges både smør og olivenolie. Når det gælder tilbehør, passer næsten alt til fisk – ris, pasta eller kartofler, alt kan fungere, så man behøver ikke låse sig fast på én bestemt ting nytårsaften”, siger Korosh Abdi.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...