Flæsk og Tæsk – vælgermøder på SKAAL

29. oktober 2021 KV21 Skrevet af: Ole Kæhler

På to tirsdage op mod kommunalvalget den 16. november inviterer Tom Holden, der er byrådskandidat for Slesvigsk Parti, nogle af sine politiske med- og modstandere til en tur i den politiske boksering med god mad og ditto debatter, når han arrangerer vælgermøde på SKAAL i Sønderborg.

Med temaet ”Flæsk og Tæsk” som overskrift kan gæsterne tirsdag den 2. november og tirsdag den 9. november se frem til et lidt utraditionelt vælgermøde, som både involverer gratis servering af stegt flæsk med persillesovs til det fremmødte publikum, en boksehandske og nogle forventningsfulde byrådskandidater.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tre politikere vil på hver af de to aftener møde op til en paneldebat, hvor publikum selvfølgelig får masser af mulighed for at stille spørgsmål til deltagerne, skriver Slesvigsk Parti.

Efter hvert spørgsmål vil der også blive mulighed for at tage diskussionen i plenum, så alle, der har lyst, får mulighed for at komme til orde.

”Det skal være en aften, hvor folk både kan hygge sig med lidt god mad, og hvor vi får talt masser af politik og om de tanker, drømme og ambitioner vi hver især har for Sønderborg Kommune. Jeg håber, at der er rigtig mange, som vil møde op – for alle er velkomne, uanset om man bare er nysgerrig, eller er involveret enten professionelt eller foreningsmæssigt inden for de temaområder vi skal debattere”, fortæller Tom Holden om tankerne bag arrangementet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Temaerne og panelerne de to tirsdage er:

Tirsdag den 2. november: Kultur & fritid

Panel:

Jesper Kock, Socialdemokratiet

Maria Frost Andresen, Venstre

Tom Holden Jensen, Slesvigsk Parti

Tirsdag den 9. november: Børn & unge

Panel:

Jesper Smaling, Socialdemokratiet

Mads Hagen, Venstre

Tom Holden Jensen, Slesvigsk Parti

Mødetid begge dage er kl 19.00 på SKAAL i Sønderborg.

Det er gratis at deltage. Drikkevarer købes individuelt i baren.

Tilmelding foregår til Tom Holden på 2521 6665

Artiklen fortsætter under annoncen

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder her på SønderborgNYT TV.

20. april 2024 112, Nordborg

Ild i autocamper

20. april 2024 112

Lørdag middag rykkede frivillige brandmænd fra brandværnet i Nordborg ud til en brand i en autocamper. “Heldigvis holdt bilen tæt ved brandstationen og det gjorde også en del, at bilejeren havde begrænset flammerne med sin pulverslukker”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olesen, til SønderborgNYT. Ilden bredte sig ikke fra motorrummet. Sydals Frivillige Brandværn har også […]

Læs mere...