Flagdagen: Sønderborg takkede udsendte soldater og veteranerne

Veteran Louise Søndergaard.
Veteran Louise Søndergaard.
5. september 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 5. september er det Flagdag for de udsendte soldater og veteranerne og i Sønderborg var der – traditionen tro – arrangement på Rådhustorvet, hvor veteraner og deres pårørende samles, hører Flyverhjemmeværnets Orkester spille og lytter til taler.

Den sidste taler i rækken var veteran Louise Søndergaard, der i 2003 blev udsendt til Irak.

“Jeg er veteran og vil altid være det – og jeg vil fortælle, hvordan det var at komme hjem igen. Ensomheden ramte. Gruppen var væk. Der var tomt”, sagde Louise Søndergaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg manglede sammenhørigheden, forståelsen og accepten – og den tomhed kan man så fylde ud med druk, stoffer, dyrke motion og slå sig ned i en skov”.

“Heldigvis er jeg en funktionel veteran, men jeg blev ramt, da jeg blev truet på mit job i Borgerservice på Rådhuset og det gav PTSD. Men jeg er stadig funktionel og tryg. Jeg ved, at hvis jeg falder, så bliver jeg grebet af min mand, som også er veteran”.

Arrangementet begyndte med musik fra Flyverhjemmeværnets Orkester og derefter bød kommunaldirektør Tim Hansen, som selv er veteran, velkommen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Flagdagen giver mig anledning til at fortælle, at her i Sønderborg Kommune, der støtter vi Jer, veteraner. Og det gør vi hver eneste dag. Året rundt”, sagde Tim Hansen. Han fortæller, at der er lavet nye shelters ved Søgaard, at Parolesalen på kasernen snart er klar til brug og at Kegnæs Fyr bruges flittigt af veteranerne.

“Og det er ikke længe siden, vi var vært for et cykelhold, der bestod af veteraner”.

Borgmester Erik Larsen takkede veteranerne for den indsats, som de har ydet og han takkede de pårørende.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I disse dage sættes der spørgsmålstegn ved, om Danmark skal støtte soldatermissioner og om missionerne er det hele værd”, sagde borgmesteren. Debatten er blusset op i kølvandet på, at Taliban har erobret Afghanistan, hvor danske soldater og andre Nato-soldater har været i 20 år.

“Jeg har lige været på ferie i Normandiet, hvor vi blandt andet så en masse gravpladser, hvor dræbte soldater ligger. Og gad vide om man også efter Anden Verdenskrig spurgte sig selv, om de allieredes indsats var det hele værd”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg synes, det godt, man fik nedkæmet nazismen og jeg tror også, der kommer noget godt ud af, at soldaterne har været i Afghanistan i 20 år. Måske har de tændt håb”, sagde Erik Laurtizen

Efter talerne var der medaljer til veteraners børn og blandt børnene var Olivia Worm Larsen, som fortæller, hun er syv år og går i 1. klasse på Lysabild Skole.

“Jeg var udsendt før min datter blev født, men det med at være udsendt soldat, der fylder jo en del i familien”, siger Thomas Worm Larsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Major Iver Hansen Dall fik medalje, fordi han blev såret i tjenesten.

Arrangementet sluttede med at Michael fra Top Seven og Nicole sang hver en sang.

Du kan SE BILLEDER HER .

 

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...