Flemming Klovborg Larsen trækker sine udtalelser tilbage

21. december 2017 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Flemming Klovborg Larsen beder SønderborgNYT bringe et indlæg:

Jeg er blevet anmodet om at stå som udgiver af nedenstående læserbrev, som er forfattet af Frode Sørensens advokat, eller alternativt imødese en injuriesag, skriver Flemming Klovborg Larsen.

Tilbagekaldelse, beklagelse, dementi

I 2015 behandlede Teknik- og Miljøudvalget og Sønderborg Byråd ad flere omgange forslag til lokalplan for det tidligere Teknikum indeholdende projekt om opførelse af fire punkthuse på Teknikumgrunden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den 2. december 2015 sendte et enigt byråd forslag til lokalplan i 8 ugers høring. I høringsperioden blev Hanssen Ejendomme A/S kontaktet af bygherren for en investorpræsentation med mulighed for at blive medinvestor i projektet, hvilket ikke blev aktuelt.

Idet Frode Sørensens svigersøn var og er direktør i selskabet, vurderede Sønderborg Kommune primo februar 2016, at Frode Sørensen efter Frode Sørensens egen henvendelse herom, var inhabil, hvorfor han ikke kunne deltage og de facto ikke deltog i sagens videre behandling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg erkender, at Frode Sørensen, efter inhabiliteten var konstateret og oplyst, efterfølgende ikke har deltaget i behandlingen af lokalplan-sagen, ej heller da byrådet den 6. april 2016 godkendte lokalplan nr. 4.2-15 endeligt.

Jeg skal derfor tilbagekalde, beklage og dementere følgende uberettigede udtalelser og påstande fremsat af mig om Frode Sørensen og publiceret i læserbreve:

• Udtalt at Frode Sørensens ageren med baggrund i mulig inhabilitet kom alt for sent.

• Beskyldt Frode Sørensen for urent trav.

Artiklen fortsætter under annoncen

• Beskyldt Frode Sørensen for uindskrænket investorpleje.

• Beskyldt Frode Sørensen for pleje af personlige særinteresser.

• Beskyldt Frode Sørensen for at træffe beslutninger til vinding for egen familie.

• Beskyldt Frode Sørensen for ensidig interessepleje af investorer.

• Beskyldt Frode Sørensen for at sammenblande private interesser og politisk magt.

Jeg giver hermed min uforbeholdne undskyldning og trækker alle beskyldninger mod Frode Sørensen tilbage og meddeler et uforbeholdent dementi.

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...