Flere aktiviteter på Slotskajen kan få autocamperne væk

Autocampere ved slottet. Foto: Ole Kæhler
Autocampere ved slottet. Foto: Ole Kæhler
11. juni 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

En af Sønderborg bys centrale pladser mellem Sønderborg Slot og havnekajen bliver brugt til parkering af områdets beboere, besøgende i byen samt til forskellige kulturbegivenheder. Derudover er området blevet et populært sted at parkere autocampere.

Det giver udfordringer på pladsen, derfor er autocamperne ved Sønderborg Slot et af emnerne i den masterplan for parkering, som Sønderborg Kommune er ved at udarbejde. Planen skal gælde for årene 2025-2036 og skal sikre en rød tråd i de kommende års arbejde med parkering i bymidten.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er glade for, at autocamper-turisterne er så begejstrede for at besøge vores by. Men vi skal have fundet en løsning og kigget på, hvordan den centrale parkeringsplads ved slottet kan bruges i fremtiden. Der skal både være plads til parkering og kulturelle arrangementer som eksempelvis veteranbiltræf. Så vi skal som kommune tage autocamper-turisterne i hånden og vise dem de gode alternativer”, siger Kirsten Bachmann, der er formand for Teknik, By og Boligudvalget.

Autocamperne kan ikke forbydes på pladsen, fordi det er lovligt at raste på offentlige P-pladser. Man må dog ikke campere ved for eksempel at sætte bord og stole op.

Artiklen fortsætter under annoncen

Masterplan for parkering i Sønderborg By er planlagt til at blive fremlagt for Teknik, By og Boligudvalget samt Byrådet i 1. kvartal 2025. Derfor kommer der ikke en løsning på udfordringen denne sommer.

”Jeg er glad for at se, at der står nye iværksættere parat til at adressere nye behov indenfor turismeområdet – her specifikt autocamperpladser. Det er godt for erhvervslivet, og det gør, at vores turister kan bydes velkommen på en anderledes professionel måde, siger Kjeld Stærk, der er formand for Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst.

18. juni 2024 Erhverv, Sønderborg

Med samarbejde og partnerskaber bliver vi 77.000 sønderborgere i 2030

18. juni 2024 Erhverv

Der var fuldt hus i Sergenten, da GOTO Sønderborg mandag holdt en konference om, hvordan Sønderborg Kommune skal nå målet om 77.000 sønderborgere i 2030. Et ambitiøst mål, og derfor fik de deltagende virksomheder, uddannelsessteder og byrådspolitikere en grundig gennemgang af, hvordan befolkningsudviklingen skal vendes i årene frem. At nå 77.000 sønderborgere er ambitiøst, og […]

Læs mere...