Flere gæster bookede julefrokost da Restaurant Flammen i Sønderborg åbnede

Restaurant Flammen åbnede i Perlegade
Restaurant Flammen åbnede i Perlegade
5. oktober 2023 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Der var rift om pladserne, da Restaurant Flammen onsdag åbnede dørene i Perlegade og bød sønderborgenserne indenfor til en hyggelig aften, hvor der var tændt op i grillen, og gæsterne kunne gå ombord i mere end 15 forskellige slags kød med tilhørende forretter, salater og andet tilbehør.

”Det var overvældende, og vi er glade og stolte over, at vi på første åbningsdag her i Sønderborg kunne give vores gæster en god og hyggelig oplevelse i vores nyeste restaurant midt i Sønderborg”, siger Piet Klein, CEO hos Restaurant Flammen, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er Hans Harvest der skal stå i spidsen for Restaurant Flammen i Sønderborg, som onsdag havde første åbningsdag i Perlegade, hvor Nordea tidligere havde til huse og allerede på åbningsdagen fik personalet flere henvendelser fra gæsterne, der ville høre, om Flammen i Sønderborg også tilbød den store julegrillbuffet.

”Jeg tror, rygtet om vores fantastiske julegrillbuffet, som vi har haft stor succes med i vores andre restauranter, er løbet i forvejen, og ja, vi har selvfølgelig også julefrokostbuffet her i vores nye restaurant i Sønderborg, og der er åbent for bestilling på telefon 69 66 34 17 ”, siger Piet Klein.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gæsterne til julegrillbuffet på Flammen bydes udover de sædvanlige kødudskæringer og buffet på et udvalg af de klassiske kolde juleretter, såsom julelaks bagt med sennep og sesam, hønsesalat med bacon og purløg, grønkålssalat og æg med mayonnaise.

”Kamsteg med sprøde svær, sennepsglaseret juleskinke og andebryst er selvfølgelig også på grillen, for det hører nu engang til et godt og lækkert julebord, og selvfølgelig er der også tarteletter med høns i asparges, frikadeller og julemedister og vælger vores julefrokostgæster en ‘all-inclusive pakke’, er det inklusiv velkomstdrink, fri øl og vin samt kaffe og te og dessertbuffet”, siger Piet Klein og tilføjer, at de gæster, som ønsker fri cocktails for at gøre aftenen endnu mere festlig, også kan bestille dette.

Artiklen fortsætter under annoncen

Julegrillbuffet er på menuen hos Restaurant Flammen hver aften fra den 10. november og helt frem til den 23. december, og priserne starter fra 229 kr. pr. person.

Der kan bestilles på telefon 69 66 34 17.

Her kan du se billeder fra åbningen af Restaurant Flammen.

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...