Flere indbrud i weekenden

29. februar 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

På Vesterkobbel i Sønderborg kom en tyv også ind gennem en ulåst dør kl. 03:22 lørdag nat. Det er ikke opgjort, hvad der er blevet stjålet, men beboeren kunne i hvert fald konstatere, at der mangler en sort rygsæk, der stod i entreen.Politibil set bagfra

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra en uaflåst lade i Skodsbøl blev der natten til lørdag stjålet tre knallerter. Den ene blev fundet på en mark i nærheden og de to andre blev opdaget sidst på dagen, hvor to personer kørte rundt på dem mellem Nybøl og V. Sottrup. De to personer efterlod knallerterne i en have og stak af fra stedet. Knallerterne er tilbage ved den retmæssige ejer.

En sten gennem ruden på en terrassedør var tyvens adgangsbillet til en lejlighed på Grundtvigs Allé. Tyven havde været i hele huset og der var blevet stjålet smykker i form af halskæder og armbånd, oplyser politiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

I en villa på husumvej i Dybbøl blev der natten til søndag mellem kl. 02 og 03 brudt et vindue op til et værelse. Beboeren i huset overraskede tyven, der stak af uden at få noget med sig. Tyven beskrives som en mand i 30-40 års alderen med almindelig kropsbygning.