Flere kommuner har hævet prisen for dagtilbud og SFO – men ikke Sønderborg

Pressefoto
Pressefoto
18. januar 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I Sønderborg har vi ikke hævet den procentvise forældrebetaling i dagtilbud og SFO, siger formand for Børne- og Undervisningsudvalget Jesper Smaling til SønderborgNYT.

Flere andre kommuner har med virkning fra 1. januar hævet prisen med op til 300 kroner om måneden.

”Taksterne på dagtilbud og SFO bliver reguleret en gang årligt og det fremgår af takstbladet, som er godkendt af Byrådet i november måned”, siger udvalgsformanden videre.

”Hvis du ser på prisen for dagpleje og vuggestuer, så er Sønderborg den klart billigste kommune i Sønderjylland”.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Men her i Sønderborg har udvalget og Byrådet ønsket at holde priserne i ro i forbindelse med budgetlægningen, da inflation og stigende priser på energi har berørt mange børnefamilier”, siger Jesper Smaling.

Bureau 2000 har indhentet oplysninger fra alle landets kommuner om forældrebetalingen i dagpleje, daginstitutioner og skolefritidsordninger. Se undersøgelsen her.

20. april 2024 112, Nordborg

Ild i autocamper

20. april 2024 112

Lørdag middag rykkede frivillige brandmænd fra brandværnet i Nordborg ud til en brand i en autocamper. “Heldigvis holdt bilen tæt ved brandstationen og det gjorde også en del, at bilejeren havde begrænset flammerne med sin pulverslukker”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olesen, til SønderborgNYT. Ilden bredte sig ikke fra motorrummet. Sydals Frivillige Brandværn har også […]

Læs mere...