Flere flyselskaber vil flyve fra og til Sønderborg

Lufthavnchef Christian Berg. Pressefoto

Lufthavnchef Christian Berg. Pressefoto

9. august 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Lufthavnschef Christian Berg glæder sig over, at der er selskaber, som fra næste år vil flyve rejsende fra forskellige steder i Europa til Sønderborg.

“Det er jo skønt, der bliver fløjet turister ind til området”, siger lufthavnschefen til SønderborgNYT.

Han fortæller videre, at der også kommer andre flyselskaber, der ligesom Alsie Express, vil flyve til og fra Sønderborg Lufthavn.

“Der kommer blandt andet ruter til Lissabon og til Roma. Der er en del, som jeg ikke kan løfte sløret for, fordi alle aftaler ikke er helt på plads endnu”, siger Christian Berg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lufthavnen får et løft

Ejerskabet bag Sønderborg Lufthavn – Bitten & Mads Clausens Fond og Sønderborg Kommune – er klar til at investere 212 millioner kroner i lufthavnen.

En del af pengene skal bruges til at bygge en del faciliteter og servicebygninger om og så skal der bygges en helt ny terminal. En udvidelse af start- og landingsbanen, så der kan lette og lande større fly, tages der stilling til på et senere tidspunkt.

Per Have fra Bitten & Mads Clausens Fond fortalte på et pressemøde, hvor planerne for moderniseringen af lufthavnen blev præsenteret, at forventninger til fremtiden er, at der årligt kommer 150.000 passagerer gennem Sønderborg Lufthavn.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Arbejdet med at få flere operatører og ruter ud af Sønderborg ligger hos lufthavnschefen og det vil ske i tæt samarbejde med erhvervslivet”, sagde Per Have.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...