Flere og flere sundhedsopgaver til kommunerne

31. maj 2016 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler
Sygehusene bliver mere og mere effektive, og patienterne er indlagt i kortere tid. Det kan man mærke i kommunerne, hvor mængden af opgaver, der tidligere blev løst på sygehusene, bliver flere og flere. I en ny Momentum-rundspørge til de kommunale sundhedschefer svarer 60 procent, at de i dag løser mange flere sundhedsopgaver, der tidligere blev løst på et sygehus, end for fem år siden.
Det er især opgaver i forbindelse med udskrivelse af patienter fra sygehuse, som ifølge kommunerne er kommet til. 99 procent af kommunerne siger, at de laver opfølgende kompleks sygepleje efter udskrivelse fra sygehus, og 95 procent svarer, at der er øget koordination som følge af, at borgerne er mere svagelige efter udskrivelse fra sygehus. Også rehabilitering af kronisk syge er nyt i de fleste kommuner, og 95 procent svarer, at de løser den opgave.
Artiklen fortsætter under annoncen

Svarene bakkes op af andre undersøgelser af udviklingen i sundhedsvæsenet. For nylig viste tal fra OECD, at Danmark er det europæiske land, der har forkortet indlæggelsestiderne mest de seneste fem år, og i efteråret viste en anden undersøgelse, at 73 kommuner i kølvandet på det har oprettet akutpladser med døgndækket sygepleje.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...