Flere sygeplejersker fra Sønderborg Sygehus er udtaget til strejke

20. juli 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Endnu 15 sygeplejersker er udtaget til strejke på sygehuset i Sønderborg og det rammer bedøvelse og intensiv.

”Arbejdsgiverne og politikerne har siddet på hænderne indtil nu, og derfor må vi øge presset. Det er jo vores mål at motivere arbejdsgiverne til at komme til forhandlingsbordet med flere penge til sygeplejerskerne og at få politikerne på Christiansborg til at levere de nødvendige rammer, der skal til, for at give sygeplejerskerne håndfaste løfter om, at nu slutter mange års lønefterslæb”, siger Dansk Sygepleje Råds formand Grete Christensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udvidelsen af strejken med 15 sygeplejersker kommer oveni udtagelsen af 64 sygeplejersker ved sygehuset i Aabenraa i sidste uge og betyder, at al planlagt kirurgi i praksis bliver lammet fra den 17. august.

Fra døgnets begyndelse den 17. august strejker på landsplan yderligere 225 sygeplejersker. Det er konsekvensen af, at Dansk Sygeplejeråd har varslet arbejdsgiverne i regionerne, at strejken igen udvides med virkning om fire uger.

I sidste uge varslede Dansk Sygeplejeråd en strejkeudvidelse ved at udtage 702 sygeplejersker fra 10. august.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dermed vil næsten 1.000 ekstra sygeplejersker blive en del af strejken ud over de godt 4.750 sygeplejersker, der har strejket siden strejken blev indledt 19. juni.

 

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...