Flertalsgruppen vil bruge millioner – Venstre vil vente

28. juni 2017 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådets flertalsgruppe vil i gang med at bruge de 45 millioner kroner, der er i overskud i de forskellige kommunale kasser. Og ifølge borgmester Erik Lauritzen, så er det helt, som det blev sagt, da der blev lavet budget i efteråret 2016.

“Dengang ville vi holde lidt igen og viste det sig, så der bliver penge i overskud, så var der nogle ting, vi gerne ville bruge dem til”, siger Erik Lauritzen på onsdagens byrådsmøde.

Flertalsgruppen er eniige om at den kommunale hjemmepleje og hjemmesygeplejen fra Alssund skal flytte ind i den bygning på Kongevej, der bliver tom, når biblioteket flytter til havnen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er en bygning, som et helt byråd har besluttet at sælge. Og nu laver i så bare lige den aftale om, uden at nogen har henvendt sig til os”, siger borgmesterkandidat Peter Hansen fra Venstre. Han siger videre, at der åbenbart ikke skal laves aftaler, der rækker mere end et år.

Misbrugscentret skal også flyttes – og kommer til at bo samme sted som hjemmeplejen og hjemmesygeplejen.

Sang og dans på kasernen

Der er endnu ikke taget nogen beslutning om, hvad kasernen skal bruges til og til Venstres store gru, så vil flertalsgruppen flytte sangcentret og danseakademiet ind i kasernens gymnastiksal.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der skal være en række møder, hvor vi skal diskutere, hvad vi vil med kasernen og så kan flertalsgruppen ikke bare begynde at fylde den op med noget af det, som de gerne vil derned”, siger Venstres Karsten Schøn.

Med på listen over ting, som flertalsgruppen sætter penge af til, der er Ungehuset i det tidligere mejeri i Løngang samt en cyklesti mellem Fynshav og Elstrup.

Venstre vil have pengene i kassen

Peter Hansen siger, at det bedste ville være at gøre, som man har gjort i de tidligere år. Nemlig at lægge pengene i kassen og lade dem ligge frem til budgetforhandlingerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“For bare ti minutter siden var borgmesteren bekymret over budgettet på det sociale område – og nu vil han så bruge 45 millioner kroner på ting, der sagtens kan vente til budgetforhandlingerne”, siger Peter Hansen.

Karsten Schøn ser optimistisk på flertalsgruppens plan.

“Det gode ved den er, at den afliver alle argumenter om, vi skal passe på pengene. I stedet for at være ansvarlige, så bruger i hele overskuddet”, siger Karsten Schøn.

Han synes, det er ærgerligt, det er sådan, at flertalsgruppen laver optakten til valgkampen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men jeg vil råde jer til at pille det med kasernen”, siger han.

Så enkelt er det

Socialdemokraternes politiske ordfører, Preben Storm, blev vist lidt træt af at høre på oppositionen:

“Om I vil stemme for eller imod, er helt op til jer selv”, siger han.

Umiddelbart derefter rejser Dansk Folkepartis Stefan Lydal siger og gør det klart, at han og hans parti stemmer imod.

“Det er ikke så meget på grund af indholdet, men af møden”, siger Stefan Lydal.

Venstres Sven Jensen husker flertalsgruppen på, der kommer til at mangle penge til det sociale område.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og sådan er det også på andre såkaldt bløde områder, der måske skulle have haft – og så kunne projekterne vente”, siger Sven Jensen.

Borgmesteren viser, han har en glimrende hukommelse:

“Det er sjovt, det lige er Peter Hansen, der vil lægge penge i kassen. Han siger ellers, der allerede er alt for mange”.

Flertalsgruppen fik stemt sit forslag igennem, men uden stemmer fra Dansk Folkeparti og Venstre.

 

 

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...