Fløjtevirtuos og innovator Robert Dick Trio koncert spiller i Sønderborg

25. oktober 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 1. november spiller fløjtevirtuos og innovator Robert Dick Trio koncert i koncertsalen på Sønderborg Musikskole

Robert Dick er virtuos i ordets egentlige forstand. Med en næsten uendelig færdighed på instrumentet og en lang række tekniske landevindinger indenfor moderne fløjtespil er han kendt over hele kloden som en kapacitet indenfor både klassisk musik, improvisationsmusik og kontemporær jazz.

Robert Dick har redefineret tværfløjtens muligheder og tilføjet tusindvis af nye lyde og klange til tværfløjtens repertoire. Han har til og med skabt en helt ny fløjte, glissando-fløjten, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er en stor glæde for Dansk Musiker Forbund i samarbejde med Sønderborg Kommune, Creative Music Sønderjylland og Sønderborg Musikskole at, med kort varsel, kunne præsentere den store kunstner i musikskolens koncertsal onsdag den 1. november.

Mellem klokken 19 og 20 holder Robert Dick workshop for fløjtespillere og andre musikere og fra 20:15 er der koncert for alle interesserede.

Med sig har han to danske kapaciteter på hver deres instrument.

Christian Windfeld på trommer og percussion og Niels Præstholm på bas.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er fri entré.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...