Flora Miranda udstiller i Augustenborg_Project

Pressefoto
Pressefoto
27. juli 2022 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Flora Mirandas udstilling på Augustenborg_Project – som åbner den 6. august med en fernisering fra klokken 15 til 17 – End of Matter, bevæger sig ind i det kæmpestore felt, der hedder cyber-vers, og udforsker begreberne simulation og liv. Den udløser spørgsmål om forskellige virkeligheder og om betydningen og eksistensen af materiel og immateriel viden.

Flora Mirandas værker undersøger, hvordan modedesignerens rolle i dag ændrer sig i overgangen mellem online-verdenen og den fysiske verden, skriver Augustenborg_Project.

Artiklen fortsætter under annoncen

Er den traditionelle håndværksmæssige viden stadig relevant, og hvad ville der ske, hvis modedesignere udelukkende arbejdede digitalt?

Vil udviklingen i modeverdenen gå endnu hurtigere med automatiserede design-bots?

I Flora Mirandas arbejde har den hybride viden om begge verdener været relevant lige fra begyndelsen.

Flora Miranda er visuel kunstner og modedesigner og arbejder i Antwerpen og Wien. Efter at have taget en mastergrad fra Kunstakademiet i Antwerpen arbejdede hun i en periode freelance for Iris Van Herpen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden 2018 har Miranda præsenteret sine kreationer under Haute Couture-ugen i Paris.

I 2017 grundlagde hun ”IT Pieces”, et firma, der hjælper virksomheder med at kommunikere og visualisere deres data.

Mirandas værker bliver godt modtaget i den internationale kunstverden, hvilket har medført deltagelse i udstillinger: HEK Basel, MAK Wien, PDC Los Angeles,  der har været museumsindkøb fra MKG Hamburg og priser, Good Design Award.

Augustenborg_Project, som bor på Palævej i Augustenborg, har åbent tirsdag – søndag mellem klokken 10 og 16.

9. oktober 2024 REGIONALT, Samfund

Fredag begynder efterårsferiens udrejsetrafik

9. oktober 2024 REGIONALT

Fredag begynder skolernes efterårsferie, og den første udrejsetrafik vil her blande sig med eftermiddagens myldretidstrafik. Det gælder også på Sønderjyske Motorvej mellem Kolding og den dansk-tyske grænse. Ved grænsen skal man desuden være opmærksom på øget grænsekontrol på vejene mod Tyskland. Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt undlader at køre i tidsrummet mellem kl. […]

Læs mere...