Flotte anmelderroser til Leif Maiboms tekst til Cirkusrevyen

11. maj 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mens Sønderborg Sommer Revy er i gang med at gøre sig klar til dette års revy, så har Cirkusrevyen haft premiere – og det var der også på en tekst, som Leif Maibom har lavet til Lisbet Dahl – og teksten er, ifølge anmelder Morten Buckhøj, både ondskabsfuld og ustyrligt morsom.

“Lisbet Dahl laver en’ ikke-parodi’ på kulturminister Joy Mogensen, som hun ikke engang ved, hvordan taler eller ser ud. Næh, hun savner Thyra Frank og Birthe Rønn. Joy Mogensen sad skråt foran mig til premieren og uanset hendes latter, må det have gjort lidt ondt. Leif Maiboms tekst er både indædt ondskabsfuld, og ustyrligt morsom”, skriver Morten Buckhøj på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er da glad for min tekst bliver rost, fordi det viser, at den rammer, som jeg havde forestillet mig, at den skal”, siger Leif Maibom til SønderborgNYT.

De mennesker, der har mødt Leif Maibom ved, at han er lynhurtig i replikken og mange har oplevet, at han kan vende tingene på hovedet, så det lyder sjovt. Når man så har grinet færdig, så tænker man lidt over det, som han sagde og så er der som regel en pointe, lidt til eftertanke.

Humor er koblingen, popkornene, der afvæbner, så guldkornene kan trille helt ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Inspirationen til revytekster henter jeg i fjernsyn, aviser og gennem snakke med mennesker, som jeg møder på min vej”, siger Leif Maibom, som åbenbart ikke har mødt Kulturministeren.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...