Lørdag var der strandfest på Fluepapiret i Sønderborg og det var Tom Sivertsen fra Strandens Ishus, som stod bag.
Han havde bestilt Brian Grau Pedersen, Keen on Queen, Jumping Jack og Almost AC/DC, så der var musik for enhver smag – og gæsterne nød dagen og aftenen.
“Til Sankt Hans i morgen, søndag,begynder vi allerede klokken 15, hvor Brian Grau Paulsen spiller og senere kommer Michael Vogensen og bandet ‘Gør det noget’. Klokken 18 tænder vi børnebålet og laver snobrød”, siger Tom Sivertsen, som er ejer af Strandens Ishus.
Der skal selvfølgelig også tændes et bål for de voksne.
“Og det gør vi klokken 21 og der er selvfølgelig båltale”, siger Tom Sivertsen til SønderborgNYT og tilføjer, at aftenen rundes af med fyrværkeri og det bliver tændt klokken 23.
Her kan du se billeder fra strandfesten.

















