Flygtninge og familiesammenførte presser velfærden

31. maj 2016 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Det Økonomiske Råd sætter i sin nye rapport fokus på, at de mange tusinde flygtninge og familiesammenførte, som kommer til Danmark, sætter den offentlige økonomi under gevaldigt pres. Vismændene sætter en tyk streg under, at flygtningetilstrømningen giver betydelige merudgifter, som skal finansieres på den ene eller anden måde. Og hvis de nuværende udgiftslofter for den offentlige sektor fastholdes, kan presset kun finansieres gennem lavere serviceniveau pr. bruger på velfærdsområderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

KL-formand Martin Damm er helt enig, skriver KL.

”Vismændene gør det klart og tydeligt, at med de nuværende forudsætninger for den økonomiske politik vil flygtningetilstrømningen føre til lavere serviceniveau for de øvrige borgere. Og den reduktion kommer vel at mærke oven i den reduktion, som regeringen i økonomiforhandlingerne har lagt op til med omprioriteringsbidraget,” siger Martin Damm og uddyber:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Hertil kommer, at det jo bliver helt afgørende for samfundsøkonomien, at de mange flygtninge får så stor en erhvervsdeltagelse som muligt. Der påhviler i forlængelse af trepartsaftalen arbejdsmarkedets parter et stort medansvar for, at den opgave lykkes.”

5. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Ulveland kombinerer natur, historie og fortælling i Nørreskoven

5. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Kaj Smedemark inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Ulveland’ på gåtur ved vandet sammen med forfatteren. Det sker tirsdag den 9. juni med start fra Fjordmosevej i Nørreskoven. Forestillingsevnen sættes på prøve i denne lydvandring, hvor lytteren skal 6000 år tilbage i tiden og følge Tjørk, Ulf og Birk fra […]

Læs mere...