FOA arrangerer demonstration mod dagplejebesparelser

2. oktober 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I forbindelse med effektiviseringer på 2,5 millioner kroner i dagplejen, har FOA sammen med forældrene i dagplejen arrangeret en demonstration imod besparelserne. Den finder sted på onsdag kl.16.00 fra Rønhaveplads i Sønderborg.rådhus

Optoget starter fra Rønhaveplads, gennem Perlegade og ned foran Rådhuset, hvor vi medbringer og afleverer underskrifter og kreative gaver med forældrenes udsagn til politikerne i Børne- og Uddannelsesudvalget, skriver FOA i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

FOA og forældrene vil med denne demonstration gøre Sønderborg kommunes politikere og borgere opmærksom på, at der er lagt op til afskedigelse af 15 medarbejdere i dagplejen, fordi gæstedagplejen afskaffes i sin nuværende form ifølge forslaget i effektiviseringsstrategien.

Det betyder endvidere at forældrenes frie valg om pasningstilbud er på spil, når der lægges op til at dagplejebørnene også kan passes i daginstitutionerne ved ferie, afspadsering, sygdom m.m.

Det er en fredelig demonstration som alle borgerne i Sønderborg Kommune er velkommen til at deltage i, og derved støtte dagplejerne i kampen for deres arbejdspladser samt forældrenes frie valg af pasningstilbud i Sønderborg kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...