Der bliver igen i år masser af fodbold og små fødder på banerne ved Nydamskolen og de to Sundeved-haller lørdag den 15. august, hvor vi igen afvikler det store stævne ”Andelskassen BNS Cup 2015”, skriver BNS i en pressemeddelelse.
“Sidste år overgik jo vores vildeste forventninger med lidt over 700 piger og drenge i alderen 5-12 år, så vi er meget spændte på, hvor mange der tilmelder sig i år”, siger Jim Larsen, der er en af arrangørerne fra Fodboldklubben BNS.
I 2012 blev stævnet for første gang flyttet til de flotte baner ved Nydamskolen, hvor der er masser af plads og fine omklædnings- og toiletforhold.
“Og så har vi ikke mindst fået etableret vores fine klubhus, som naturligvis også vil komme i brug denne dag”, siger Jim Larsen.
Præmier til alle
“Vi er sikre på, at det igen bliver en rigtig hyggelig dag med masser af glade børn, heppende forældre og stor aktivitet gennem dagen på og uden for banerne”.
Og der er såmænd også en del af komme efter for spillerne.
Andelskassen Sønderborg, som er hovedsponsor for stævnet, sponsorer bla. pokaler til alle spillere U6-U10.
I årgang U11-U13 er der pokaler nr. 1-3.
Hestehavegård har lovet frisk frugt til alle børnene.
Og endelig er alle deltagende U6-8 spillere sikre på at få en medalje med hjem fra stævnet også.
Tilmelding til stævnet skal i år gøres på følgende mail: [email protected]