Fodboldklubben BNS inviterer oldboysspillere til at være med

8. februar 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Initiativet kommer fra Søren Aagaard Christensen som – efter mange års pause – i foråret 2021 gerne ville spille fodbold igen. Søren Aagaard Christensen, som bor i Vester Sottrup, var på daværende tidspunkt 34 år og i sin fodboldkarrieres efterår.

Det skriver Fodboldklubben BNS.

“Jeg kontaktede BNS og spurgte om ikke de havde et oldboyshold, men det havde de desværre ikke. De kunne tilbyde seniorfodbold og dernæst veteran. Det undrede jeg mig over. Der måtte være flere på min alder der higede efter at komme på græs. Jeg følte mig hverken på niveau med seniorspillere eller på alder med veteraner. Det holdt mig dog ikke fra at tage knap en halv sæson med seniorholdet, selvom at jeg hurtigt fandt ud af at hverken kondien eller de fælles interesser var der”, siger Søren Aagaard Christensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søren har selv to aktive drenge der spiller fodbold og er samtidig træner for klubbens U9-drenge.

“I starten af det nye år besluttede jeg mig derfor for at lave et Facebook-opslag, hvor jeg efterlyste midaldrende mænd som mig selv, der havde lyst til at spille fodbold. Interessen var overvældende og jeg kunne hurtig se, at der rent faktisk var noget at bygge videre på og jeg kontaktede efterfølgende klubbens formand som hurtigt tilsluttede sig initiativet”.

Her cirka 3 uger senere, er et oldboyshold i BNS nu igen en realitet. Et sæt spritnye spilledragter er bestilt og holdet er tilmeldt DBUs 7-mandsturnering. Første træning finder sted mandag den 7. marts kl. 19:00-20:00 på vinterbanen i Vester Sottrup.

Artiklen fortsætter under annoncen

Er du interesseret er du meget velkommen til at møde op til træning den 7. marts. Form og kondition er ikke vigtigt – det kan der altid arbejdes på.

De første tre træninger er såkaldte prøvetræninger og derfor ikke bindende.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...