Fodboldtræneren Kim Poulsen er ny direktør i SønderjyskE herrehåndbold

11. maj 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

SønderjyskE herrehåndboldklubs medlemmer blev onsdag – på håndboldsæsonens sidste dag – præsenteret for den særdeles erfarne og lokalt forankrede Kim Poulsen, som med virkning fra den 1. juli skal stå i spidsen for SønderjyskE Herrehåndbold. Med ikke færre end 40 år i dansk og international elitesport kommer han til det lyseblå håndboldflagskib med en solid ballast i sportstasken.

Han har været cheftræner i flere danske Superligaklubber samt gennem flere år været ansat i FIFA som Technical Expert inden for Leadership & Management, og har senest været to år i Tanzania som landstræner for A-landsholdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var den afgående, konstituerede direktør H.C. Jensen, som præsenterede fodboldmanden, som skal føre elitehåndbolden videre.

“Kim Poulsen formåede at få Aarhus Fremad op i Superligaen, så han kan altså noget”, sagde H.C. Jensen til erhvervsklubmedlemmerne.

Kim Poulsen fortalte, hvorfor han sagde ja til jobbet som håndbolddirektør, når nu det er fodbolden, han kender allerbedst.

“Jeg synes, der altid er en god stemning i hallen, når holdet spiller. Der er en god atmosfære omkring holdet og blandt støtterne til klubben”, sagde Kim Poulsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er bolddreng og bedre til at sparke end til at kaste”, sagde han og fortsatte:

“I mine unge dage tog jeg til Aarhus og blev uddannet lærer og efter at have undervist i et par år, blev jeg fodboldtræner og det var godt for folkeskolen”, sagde han og fortalte, hvordan karrieren foldede sig ud, så han kom til Singapore og til Tanzania – udover en række Superliga-klubber og også til FIFA.

Kim Poulsen begynder officielt i sit nye job til juli, men han møder faktisk allerede ind på mandag.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og jeg er ikke en, der kommer og vælter det hele. Jeg er medspiller”.

Nye sponsorer

Formanden for erhvervsklubben, Helge Larsen, fortalte, at det ser fint ud på sponsorsiden, hvor der er kommet nye til, mens andre har forlænget deres aftaler.

“De nye er Grand Café, Colloseum, Grand Meré, Sønderborg Lys & Lyd og så har Visit Sønderborg, Bella Italia, Elektrikeren, Martin Iversen og Jernbaneapoteket forlænget deres sponsorater”, sagde klubformanden.

Jacob Moos fra Wohlenberg var også på besøg i Erhvervsklubben og han bød alle medlemmerne på vine – og gjorde dem klogere på, hvad det var, der blev skænket i glassene.

Artiklen fortsætter under annoncen

I anledning af sæsonafslutningen brugte Erhvervskluben både Dybbølhallen og Loungen i Skansen til aftenens arrangement.

Du kan SE BILLEDER HER.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...