Økonomiudvalget har i dag, onsdag, behandlet et punkt, som handler om genopretningen og renoveringen efter skaderne fra stormfloden for cirka fire måneder siden. Og Bo Kleis Christensen fra Nye Borgerlige skriver i en pressemeddelelse på grund af nogle uhensigtsmæssigheder, som kommunen hverken kan gøre fra eller til overfor, men som i hans øjne er tudetossede og ugennemtænkte fra Christiansborgs side.
Borgerne må tænke deres om, hvorfor skaderne ikke udbedres hurtigere, men sandheden er, at der fra Christiansborg sættes nogle vanvittige forudsætninger for både at få tilskud fra stormflodspuljen på 125 millioner kroner – regningen lyder samlet set fra de berørte kommuner på cirka 500 millioner- men også vanvittige forudsætninger for den mulige låntagning til de resterende udgifter i forbindelse med stormfloden. Dét er i virkeligheden vores største udfordring i Økonomiudvalget, når det gælder skaderne fra stormfloden, og det problem står alle repræsenterede partier overfor i fællesskab i alle de berørte kommuner.
Kommunen kan, som Christiansborg har vedtaget det, få omtrent 25 procent af udgifterne efter stormfloden dækket, og resten kan man søge om lånoptagelse til at få dækket. Med andre ord med en samlet vurderet omkostning på 80 millioner kroner i skader i Sønderborg Kommune, kan vi få dækket omtrent 20 millioner kroner, såfremt den fulde dækning gives. De resterende 60 millioner skal Sønderborg Kommune forsøge at låne sig til, såfremt vi får tilsagn herom. Alternativt skal vi trække i hvert fald mindst 60 millioner kroner af kassen, alternativt aflyse andre planlagte anlægsprojekter til fordel for genopretningen af kritisk infrastruktur i kommunen.
Men det bliver først rigtigt tudetosset, når man dykker lidt længere ned i sagen. I betingelserne for at opnå dækning og låntagning står der nemlig, at anlægsprojekterne skal være tilendebragt inden årets udgang.
Lad os tage et hurtigt kig på det enorme anlægsprojekt til 50 millioner af de samlede 80 millioner kroner, som Kegnæsdæmningen er, og nøgternt vurdere om det er muligt at færdigrenovere den på seks måneder fra når sagsbehandlingen er overstået – og tilsagn til kommunerne kan gives forhåbentlig ultimo maj – til vi kan være færdige med anlægsprojektet. En simpel umulighed!
Et yderligere krav for dækningen og lånetilsagn er, at man skal genetablere nøjagtigt det samme som fejlede under stormfloden. Det vil sige, at man skal genetablere i samme materialer, samme stand og samme design.
Enhver, der har haft noget som fejlede, vil naturligvis forbedre og fremtidssikre for at undgå at stå i samme situation igen. At man begår en uhensigtsmæssig vurdering én gang kan tilskrives uheld, men gentager man fejlen bevidst, er det decideret dumhed. Så selvfølgelig er der bred enighed i Byrådet om, at Kegnæsdæmningen skal genetableres i en bedre version end den, som var. I sagsfremstillingen hedder det ’Bild back better’.
Dæmningen skal selvfølgelig sikres med bølgebrydere, stormflodsværn eller hvad der nu kan sikre, at vejen ikke igen helt eller delvist bliver skyllet væk ved en lignende begivenhed. Kigger man historisk, så taler alt for, at det ikke er et spørgsmål, om det sker igen, men blot et spørgsmål om, hvornår det sker. Det fortæller historien os helt klart. Så selvfølgelig skal vi bygge sikrere og bedre, når nu vi renoverer og genetablerer et så stort projekt, som dæmningen er.
Selvfølgelig skal vi også indtænke de mangeårige ønsker om værn mod havet, men så sandelig også indtænke den ønskede cykelsti til Kegnæs, når nu vi er i gang. Men det kræver samarbejde mellem kommunen og flere ministerier og forvaltninger og alle tilladelser skal være på plads, før vi, som kommune, kan sætte maskinerne på projektet, hvis vi får lov. En langsommelig proces som ikke flugter på nogen måde med, at skulle være færdige med anlægsprojektet i 2024 for at kunne få dækket udgifter og kunne optage lån til det fra stormflodspuljen.
Det sætter os som kommune derfor i den situation, at vi måske ikke kan få dækket noget af genetableringen af Kegnæsdæmningen, selvom det ikke skal afholde os fra at søge om penge til det. Vi tænkte så, om vi kunne søge af to omgange, således vi kunne tage dæmningen for sig selv, uden at bremse alle de andre projekter, som ligger og venter på at blive genetableret fordelt ud over hele kommunen. Men der er kun én ansøgningsmulighed, så vi kan ikke sætte dæmningen som et enkeltstående projekt til særskilt vurdering.
Derfor foretog vi i dag på økonomiudvalgsmødet et kassetræk på 13 millioner, for at kunne sætte gang i mange af de processer og anlæg, som blot ligger og venter. Vi kommer uden tvivl til at bruge kommunale penge på stormflodsskader, men Christiansborg kunne i dén grad have gjort vores liv lettere ved ikke at stille de vanvittige krav, jeg beskrev ovenstående. Det vidner om Christiansborgs totale mangel på både indsigt og forståelse for skadernes omfang, nødvendigt tidsforbrug til genopretning og økonomi i forbindelse med stormfloden.
I min verden endnu en hovsaløsning som ingen ved sine fulde fem rigtigt har gennemtænkt. Et synonym for dansk politik på Christiansborg. Husk det næste gang du stemmer til Folketinget. Jeg ønsker i hvert fald flere almindelige mennesker i Folketinget, nogle som godt forstår, hvorledes verden drejer rundt, og som ikke lever deres liv baseret på visioner, filosofi og ideologi alene.
Vi fortsætter kampen – i Økonomiudvalget – for at få maksimal dækning for skaderne fra stormfloden og for at opnå størst mulige låntagning for at friholde den daglige drift af kommunen generelt, skriver Nye Borgerlige.
Vi skal selvfølgelig genetablere, men vi bliver sænket i momentum af et fodslæbende Christiansborg med halve løsninger, som ingen i virkeligheden rigtigt kan bruge til noget. I mellemtiden håber jeg på borgernes forståelse for, at vi i Økonomiudvalget gør vores bedste og dermed sikrer, at vi får alle skader genoprettet hurtigst muligt. Det er dét vi sikrer med dagens beslutning om, at tilføre penge for at komme videre.
