Fødevarestrategien – giv dit besyv med på mandag

26. juli 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Vi har brug for din mening så derfor minder vi om, der er  Future Camp mandag kl. 16.00 – 22.00 på Lysabild Skole.

Du kan indtil fredag kl. 8.00 melde dig til denne spændende eftermiddag/aften på mail [email protected], hvor du har mulighed for at sætte dit præg på, hvilke tiltag og aktiviteter, der skal sættes i gang for at realisere strategien.

Vi får besøg af Karsten Hansen, Kvickly, der fortæller, hvor mange lokale grøntsager, frugt, honning, marmelade, æg og kødvarer bliver der solgt i Brugserne på Als og Sundeved. Spørgsmålet er, om dette salg kan øges?

Artiklen fortsætter under annoncen

Jens Madsen, Stevninggård Frugt og Bær kommer med forslag til, hvad der er mulig og umulig, hvis efterspørgslen af lokale friske grøntsager og frugt skal øges. Erica Rasmussen, Mølleparken Plejecenter, kommer og taler om muligheden for flere lokale fødevarer i institutionskøkkener, skriver Landdistrikternes sekretariat i en pressemeddelelse.

Endelig kommer Hanne Riisgaard, Skærtoft Mølle, for bl.a. at give eksempler på, hvordan forbrugere, producenter og det offentliges interesser spiller sammen, hvis det fælles slutpunkt er det gode måltid.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...