Fødevarestyrelsen: Pas på dyrene i sommervarmen

7. august 2020 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Mange mennesker nyder de lange sommerdage med solskin og høje temperaturer. Desværre kan vores dyr have sværere ved at klare det varme vejr.

Derfor beder Fødevarestyrelsen nu dyreejere om at være forberedte på, at dyrene har brug for hjælp.

“Langt de fleste er heldigvis opmærksomme på, at hunden for eksempel ikke skal gå tur på den varme asfalt, at alle dyr har rigeligt med frisk drikkevand, og at dyrene på marken har adgang til skygge. Men i Fødevarestyrelsen ser vi desværre også, at det kan glippe nogle steder,” siger Else Enemark, dyrlæge i Fødevarestyrelsen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun henviser til, at Fødevarestyrelsen har lavet en række gode råd, som skal hjælpe dyreejere til at sørge for, at dyrene har det godt i varmen.

Fem gode råd til sommervarmen

Vand, vand, vand – i de varme dage er det vigtigt at sørge for, at alle dyr har adgang til rigeligt, frisk drikkevand.

Sørg for skygge – luft for eksempel din hund tidligt om morgenen og sent på eftermiddagen.

Efterlad ikke dyr i bilen – det kan være dødbringende for et kæledyr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pas på poterne – i sommersolen kan asfalten være hård mod hundepoterne.

Vær opmærksom – hold øje med symptomer, der kunne tyde på hedeslag eller andre alvorlige problemer. Det kan for eksempel være hyperventilering, usikker gang eller opkast og diarré.

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...