Første spadestik til Kongebrohuset

22. juni 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Ved havnefronten i Sønderborg blev første spadestik til Kongebrohuset, som kommer til at
indeholde 28 eksklusive ejerlejligheder, og bliver nabo til Steigenberger Alsik Hotel & Spa og
Videnshuset, taget mandag middag.

Lejlighederne bygges af Bitten & Mads Clausens Fond sammen med A. Enggaard A/S, og vil være boliger med høj kvalitet på en placering, hvis lige ikke findes for ejerlejligheder i Sønderborg. Alle lejligheder får rummelige altaner vendt mod Alssund, og lejlighederne på de øverste etager har også private tagterrasser med væksthuse, udekøkken og ”hot tub”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Allerede forud for første spadestik, er der stor interesse for de flotte lejligheder, så det kan sagtens gå legende let for Merete Lund Brock fra home, når hun skal sælge dem.

“199 peroner har vist interesse og lejlighederne sættes først til salg nu. Og jeg forstår godt at man gerne vil bo her. Kongehuset får den allerbedste placering i kommunen. Tæt på vand, by og skov. Alt er indenfor gå-afstand”, siger Per Have fra Bitten & Mads Clausens Fond. Han tilføjer, at det ikke alene er lokale, der er interesserede.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er også nogle fra Vejle, Nyborg og Helsingør, som gerne vil bo her”, siger direktør Per Have.

Navnet Kongebrohuset kommer af, at huset ligger lige ud for den gamle Kongebro, der efter
genforeningen i 1920 blev brugt som anløbsbro for Kongeskibet.

Byggeriet har en tidsplan på 1,5 år, og går alt vel vil indflytning kunne ske i de første måneder af
2022.

To gange tre spadestik

Per Have og brødrene Enggaard, som står for byggeriet, tog hver et spadestik og blev så enige om, de havde energi og kræfter til endnu ét.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Gå bare i gang. I skal en meter ned”, sagde Peter Mads Clausen. Men efter de to spadestik skulle trekløvet have spise- og ølpause.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...