Første stævne nogensinde for Smash-team fra Nordals Badmintonklub!

15. november 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

Højbjerg Badmintonklub havde i weekenden et jubilæumsstævne for para-spillere, hvor der var inviteret spillere fra Viborg, København, Helsingør og Nordborg.

Det var første gang, at spillerne fra Nordborg skulle spille til et officielt stævne, med både dommere og tællere på.

Det blev til hele fire timers badminton med kampe på kryds og tværs, hvor spillerne fra Nordals Badminton kæmpede sig til mange sejre. De endte med at hive to flotte andenpladser hjem i de 4 puljer.

Efter alle kampene var spillet færdige, kunne der blive uddelt medaljer til alle spillerne – og bøger om den danske stjerne Viktor Axelsen, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var også fællesspisning med de andre hold, og der blev snakket om hvor de næste stævner skulle foregå. Særligt var alle opsat på det kommende Special Olympics i Kolding til maj, hvor endnu flere drabelige dueller skal stå. Nu skal der i den kommende vinter bare trænes op, så spilleren står kniv skarpt til foråret.

Sønderborg Kommune samarbejder med de lokale foreninger om at tilbyde idrætsaktiviteter for voksne med udviklingshæmning eller særlige behov.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...