FOF Sønderborg er klar med et væld af foredrags- og undervisningstilbud

5. august 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Hvis du sætter pris på at lære nyt og gerne vil være en del af et hyggeligt fællesskab, så er der god grund til at holde godt øje med din postkasse i uge 32. For i år har FOF-Sønderborg igen valgt at husstandsomdele sit nye kursusprogram, der bugner af kursustilbud.

Trine Malm Clemmensen, der er skoleleder i FOF-Sønderborg, håber, at borgerne i Sønderborg Kommune vil tage godt mod det nye initiativ:

”Det er selvfølgelig ikke helt billigt at sende et trykt kursusprogram ud til så mange borgere. Men vi har simpelthen så mange nye tilbud, at vi synes, at det er vigtigt, at alle får mulighed for at tage stilling til, hvad de har lyst til at gå til. Ovenpå coronakrisen tror jeg også, at rigtig mange har mod på at søge mod de fællesskaber, som man kan blive en del af hos os i FOF. Og vi lever selvfølgelig fuldt og helt op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger, så man kan trygt møde op”, siger Trine Malm Clemmensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du har lyst til ny inspiration i din madlavning, har FOF masser at byde på. Blandt nyhederne er den anerkendte kok og køkkenchef Kim Meier, der tilbyder kurser i tilberedning af fisk og vildt samt kurser i KETO-kost, bagning og Petit Four. En nyhed for mændene er et kursus i mad og vin med kokken Per Vadgaard Nielsen. Du har også mulighed for at lære at kreere lækker plantebaseret mad, velsmagende østeuropæiske retter – eller du kan lære at samle urter og spiselige planter i naturen med phytoterapeut Rima Gaisyte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foredragsfronten

På foredragsfronten er der en bred vifte af muligheder, hvor du blandt andet kan komme en tur til Mars med den kendte astrofysiker Michael Linden-Vørnle eller lade dig inspirere af populære Claus Dalby, der giver dig nyttig viden om, hvordan du kan skabe smukke krukker med blomster og grøntsager.

Derudover byder FOF-Sønderborg selvfølgelig også på hele viften af klassiske aftenskolekurser. Hvis du har lyst til at lære et nyt sprog, er der masser af valgmuligheder. Hvis du gerne vil gøre noget godt for din krop og din sundhed, har FOF stribevis af forskellige bevægelseskurser. For dem, der vil udfolde deres kreative åre, er der mulighed for at vælge mellem at sy, strikke, male, brodere, farve garn, arbejde med skind eller flette pil.  Og de musikinteresserede kan lære at mestre forskellige instrumenter eller opleve glæden ved at synge. Der er med andre ord al mulig grund til at lade sig inspirere af FOF’s aftenskoleprogram. Og hvis du er mere til det digitale, så kan du selvfølgelig også se alle kurserne på FOF Sønderborgs hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...