folkBaltica fik rusket op i koncertgængerne

6. maj 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag aften spillede folkBaltica åbningskoncert i Alsions koncertsal – og det var med et bevægende program, som kunne ruske op i enhver, som var kørt fast.

Som  noget helt nyt, så havde folkBaltica en danser med – og det var norske Halgrim Hansegård, som modigt overskrider grænser med sin dans, som er traditionel norsk folkedans, som han kombinerer med breakdance og capoeira, der er Capoeira, som er en blanding af kamp, dans og leg.

Der var masser af nye ansigter i folkBaltica-emsemblet og som lederen, Harald Haugaard, sagde, så er der tale om et generationsskifte – og det har givet plads til nye, unge talenter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ekstra spændende var det også for scenemester Martin Nørbæk, fordi der blev testet helt nye og aldrig prøvede mikrofoner til alle musikerne.

“De virker supergodt”, sagde han til SønderborgNYT umiddelbart inden koncerten.

Inden koncerten begyndte, sagde borgmester Erik Lauritzen velkommen:

“Og jeg er rigtig glad for, at koncerten spilles, når den skal spilles. Nemlig i maj måned”, sagde han og fortalte, at folkBalticas koncerter er en tradition.

“Det er 18. gang, der er folkBaltica-koncerter her på egnen og jeg har altid glædet mig til at høre de dygtige musikere sætte fut i grænselandet. Og så vil jeg sige tak til Glimt i Øret, som spillede folk ind i salen”, sagde borgmestren.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har også en særlig tak til Lene og Bent Jensen fra Linak, fordi de har sponsoreret åbningskoncert. De er her ikke selv i aften, fordi Lene Jensen bliver 70 år og jeg vil tro, at det bliver fejret”.

Der er masse af folkBaltica-musik de næste ti dage – og du finder spillestederne på folkBalticas hjemmeside.

Du kan SE BILLEDER HER.