Folkepensionist fra Augustenborg cykler Konge-etapen

28. juli 2013 Uncategorized

Når motionisterne fredag morgen begiver sig afsted på Konge-etapen i Post Danmark Rundt, så er Henry Frederiksen fra Augustenborg en af dem, der har plads i feltet.

Amatører får lov til at køre samme etape, som de professionelle gør.

Amatører får lov til at køre samme etape, som de professionelle gør.

Artiklen fortsætter under annoncen


 

– Jeg er 71 år, så jeg er ældste deltager, siger Henry Frederiksen, der er medlem hos Cyklemotion Sønderborg, hvor han også er kasserer og PR-ansvarlig. Tro nu ikke, at alderen på nogen måde holder Henry Frederiksen fra cyklen. Han kører flere lange træningsture med CMS hver eneste uge, deltager i motionsløb – og selvfølgelig har han været med Team Rynkeby i Paris. Det var han for få år siden.

Henry Frederiksen er klar til at cykle til Vejle - 188 kilometer.

Henry Frederiksen er klar til at cykle til Vejle – 188 kilometer.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Første hold motionister starter tidlig fredag morgen kl. 07:30 fra Alsion.

Der er mellem 40 og 50 på hvert hold.

Fra Alsion går det mod Aabenraa, udover Løjt-Land, Haderslev (Hejls-bakkerne), Skamlingsbanken, Kolding, Egtved, Vejle Ådal for at ende i Vejle på den berygtede og befrygtede Kiddesvej, der har stigninger på over 20%!!

Ruten er den længste nogensinde, nemlig 188 km.

Det er en krævende rute, og man skal være i god form.

Man skal være fremme på opløbsstrækningen på Kiddesvej – Vejle Bakke – senest kl. 15:15.

Artiklen fortsætter under annoncen

Henry Frederiksen er sikker på, han når frem i tide.

– Det er jo tredje gang, jeg kører med på Post Danmark Rundts Konge-etape, siger den konditionsstærke folkepensionist, der sikkert også cykler med i CMS’ eget Alssundløbet søndag.

Skrevet af: Ole [email protected]