Folketinget har hævet straffen for voldtægt

26. maj 2016 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

For første gang i 13 år har Folketinget sat straffen for voldtægt op. Det skal nu koste tre et halvt år bag tremmer.

Straffen for voldtægt er ofte blevet fremhævet som alt for mild i sammenligning med andre former for kriminalitet.

Det har politikerne på Christiansborg nu lyttet til. Et flertal har vedtaget et forslag, der sætter straffen op fra to et halvt år til tre et halvt år.

Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse. Ifølge ministeriet er det første gang i 13 år, straffen sættes op.

Artiklen fortsætter under annoncen

Straffen skal ikke ses som en minimumsstraf, men som et udgangspunkt for dommeren. Dommeren kan altså stadig vælge at give både en lavere eller en højere straf alt efter omstændighederne. Strafferammen for voldtægt ændres ikke, men ifølge justitsministeren vil et højere udgangspunkt føre til længere straffe.

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...