Folkeuniversitetet tager i foråret fat på nogle af de hotte emner i dansk og international sammenhæng. Det er komplicerede emner som det internationale spil omkring Arktis, hvor Grønland og dermed Rigsfællesskabet spiller en vigtig rolle. Og der er det komplicerede spørgsmål om klimakrisen og menneskets betydning for de stigende temperaturer, der truer vor fremtidige levevis.
Folkeuniversitetet ser på baggrunden for disse problemområder. I fire foredrag belyses problemerne omkring Arktis ud fra en militærpolitisk, en kinesisk og en russisk synsvinkel. Og professor Peter Viggo Jacobsen fra Forsvarsakademiet ser i rækkens sidste foredrag overordnet på det storpolitiske magtspil, der lige nu udspiller sig mellem USA og de øvrige stormagter, der hævder at have interesser i det arktiske område. Grønland er blevet en ombejlet partner i dette spil, skriver Folkeuniversitetet i en pressemeddelelse.
Det er afsmeltningen af isen ved Nordpolen, der baggrunden for det arktiske stormagtsspil. Men hvordan er det kommet så vidt? Hvorfor stiger den globale temperatur? Hvorfor stiger vandstanden i verdenshavene? Er der tale om en menneskeskabt krise, eller er forandringerne naturbestemte? Blandt foredragsholderne i denne række er der ikke enighed om baggrunden for den aktuelle udvikling, men deltagerne vil blive præsenteret for forskellige videnskabelige bidrag, som uddyber den uenighed, der er mellem forskerne om udviklingen. Spørgsmålet vil ikke kun blive behandlet ud fra en videnskabelig, men også en økonomisk, teknisk og mere filosofisk vinkel.
Genforeningen
Tre foredrag vil behandle Genforeningen i 1920 og tiden lige derefter. Axel Johnsen vil fortælle om grænsestriden, altså spørgsmålet om, hvor den fremtidige grænse skulle ligge. Carsten Porskrog Rasmussen beretter om, hvordan den danske administration trinvist rykker ind i Sønderjylland, og Hans Schultz Hansen viser, hvordan den glade genforeningssommer snart blev afløst af hårdt arbejde med at få de danske institutioner og dansk erhvervsliv til at fungere i den nedslidte landsdel.
Idéhistorie
Forårets idéhistoriske række handler om Tyskland mellem Preussen og Weimar. Claus Christoffersen gør opmærksom det paradoksale forhold, at det først efter Murens fald blev muligt at beskæftige sig med tiden før Hitler og nazismen. Fokus vil være på de modsætningsfyldte ideer, vi sædvanligvis forbinder med Preussen og Weimar. Og foredragsrækken vil vise, at det slet ikke forholder sig så enkelt og entydigt, som man umiddelbart skulle tro.
Linjestudiet i kunsthistorie beskæftiger sig i foråret med billedanalyse. Birgitte Zacho vil dels tage fat på traditionelle værktøjer som stilhistorie og kompositionsanalyse, dels også præsentere nogle nyere teorier som feminisme og postkolonial teori. Forårets kunsthistorie er et selvstændigt modul i linjestudiet, som gerne skulle sætte deltagerne i stand til at selv at arbejde videre med billedkunst fra forskellige tidsperioder.
Læs udførlige beskrivelser af foredagene og tilmeld dig HER på LINKET
