Fona: 280 ekstra fyringer oveni de 300 varslede

1. april 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Massefyringerne i Fona – inklusiv butikken i Sønderborg – kommer til at ske via e-mail. Der er ikke tid til at tage på besøg i butikkerne og tale med de berørte medarbejdere.fona

Det viser en intern besked fra Fonas øverste direktør Michael Kjær, som beklager fremgangsmåden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Af logistiske årsager har vi desværre ikke mulighed for at komme rundt til jer alle for personligt at overbringe jer denne beslutning, hvilket vi absolut ville have foretrukket”, skriver direktør og storaktionær i Fona, Michael Kjær, i en intern besked til Fonas ansatte, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af.

Krisen var værre en forudset i Fona, og en ny lukkerunde betyder, at der i fremtiden formentlig kun vil være otte butikker tilbage.

Michael Kjær gør det klart, at Fonas ansatte derfor må holde øje med deres e-mail i dag for at se, om de bliver fyret.

Artiklen fortsætter under annoncen

“For alle øvrige medarbejdere er situationen den, at I torsdag vil modtage jeres opsigelser, der sendes med e-post”, skriver direktøren.

I alt er 280 fyringer på vej, og det er en overraskelse, fordi de skal lægges oveni i de 300 fyringer, som blev annonceret i februar.

Beskeden til de snart forhenværende Fona-medarbejdere afslutter Michael Kjær på følgende vis: “I ønskes alle det bedste fremover – good luck!”

11. februar 2025 Augustenborg, Debat, Samfund

Læserindlæg: Augustenborg fortjener bedre – få nu ryddet op!

11. februar 2025 Augustenborg

Bo Vistisen, Augustenborg, skriver: Læserindlæg: ‘Lejeren skal jo aflevere en ryddet grund’. Ja, sådan udtalte formanden for Strategi- og Planudvalget, Bendt Olesen (S), sig – og vel i god tro – for 16 år siden, den 2. februar 2009, på vegne af Sønderborg Kommune. Han var i gang med at præsentere oplægget til (endnu) en […]

Læs mere...