Fonden for Entreprenørskab har nysammensat bestyrelsen

17. oktober 2016 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Fonden for Entreprenørskab Region Syddanmark, FFE, har nysammensat sin bestyrelse med sigte på at styrke og udvikle iværksætteri og entreprenørskab blandt samfundets yngre generationer i regionen.

I hverdagen er FFE mest kendt for at afvikle forløbene Company Programme, kendt som Young Enterprise, Next Level og Edison for henholdsvis ungdomsuddannelserne og folkeskolen.

”Projekterne skal gøre eleverne mere handlekraftige og foretagsomme, samt styrke deres evne til at udtænke og udvikle gode ideer på konkrete udfordringer. For alle de unge vil kompetencerne bidrage til opnåelse af handlekraft og konstruktiv kritisk tilgang til arbejdet – det er væsentlige egenskaber uanset hvor de unge ender på arbejdsmarkedet, hvad enten det er som ansat eller som selvstændig iværksættert”, siger formand Mette Høi Davidsen om arbejdet med de unge via FFE i Syddanmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bestyrelsen

Den nye bestyrelses sammensætning afspejler dette krydsfelt mellem erhvervsliv, skoler og kommuner, der tilsammen skal skabe og forme morgendagens erhvervsstjerner, der sørger for samfundsvækst og udvikling, skriver FFE i en pressemeddelelse.

Formand er Mette Høi Davidsen, Kolding, der er direktør for Boka Group i Odense. I bestyrelsen er desuden Michael Møller, Add-Wise, Haderslev, Kaj Glochau, Revisionfirmaet EY, Aabenraa, Lars Henry Andersen, Rybners Esbjerg, Lars Bregnehøj, Syddansk Erhvervsskole, Lotte Bjerre Nielsen, Trekantområdet, Kolding, Claus Svold, Vejle Kommune, Annette Wilhelmsen, Tietgen Skolen Odense, Bente Esbensen Jensen, Business College Syd, Sønderborg og Liselotte Stokholm, Væksthus Syddanmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regionsleder er Mikkel Søndergård Jensen, der står for udbredelse af og workshops om innovation i undervisningen og afholdelse af Company Programme, mens den primære kontakt til erhvervslivet varetages af bestyrelsens medlemmer.

Elleve kommuner i regionen arbejder med Edison-programmet i deres folkeskoler og over 1000 elever fra ungdomsuddannelserne deltager aktuelt i Company Programme, hvor de studerende via de lokale konkurrencer kan kvalificere sig til regionsmesterskabet og de bedste siden til landsfinalen i dysten om at have det bedst udførte og mest lovende forretningskoncept.

Artiklen fortsætter under annoncen

Målet

Bestyrelsens mål er at få endnu flere erhvervsvirksomheder som partnere og sponsorer for at fremme arbejdet med talentmassen i Syddanmark og at involvere endnu flere kommuner, skoler og elever i arbejdet med generel forståelse for arbejdsmarkedet, iværksætteri og entreprenørskab.

Man kan læse mere om Foreningen For Entreprenørskab på denne hjemmeside: ffe-ye.dk

Herfra er der også link til Region Syddanmarks egen hjemmeside.

24. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Torsdag åbner Rema 1000 i Center Øst

24. april 2024 Erhverv

Når klokken slår otte i morgen, torsdag, går dørene op til den nye Rema 1000-butik i Center Øst og det glæder den erfarne købmand, Søren Eilersen, sig til. “Vi er ikke helt klar til at åbne endnu, men det det er tæt på. Vi har ikke fået de ferske varer hjem endnu, men torsdag morgen […]

Læs mere...