For 94 kroner om måneden er du fri for 75 procent af sprøjtegiftresterne

30. september 2017 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

For bare 94 kroner om måneden kan du blive fri for 75 procent af de sprøjtegiftrester, du udsættes for gennem maden.

Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening.

“Når du køber økologiske fødevarer, undgår du sprøjtegift i din mad, krop, drikkevandet og naturen. Og undersøgelsen viser, at det er overraskende billigt at skifte de ikke-økologiske fødevarer ud med økologiske”, siger foreningens landbrugspolitisk seniorrådgiver, Rikke Lundsgaard, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I foråret identificerede DTU Fødevareinstituttet de fødevarer, der batter mest, hvis du vil undgå sprøjtegift i din mad. Det viste sig, at hele 75 procent af de sprøjtegiftrester, du udsættes for gennem maden, stammer fra bare ti forskellige fødevarer.

Lidt dyrere – men meget vigtigere – for børnefamilier

En gennemsnitlig husstand bruger 327 kroner om måneden på de ti fødevarer. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Danmarks Naturfredningsforening har undersøgt prisforskellen på økologiske og ikke-økologiske varer i otte supermarkeder, og det koster kun 94 kroner mere om måneden at købe dem økologisk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er lidt dyrere for en familie med to voksne og to børn. De skal i snit bruge 144 kroner mere om måneden for at købe økologiske fødevarer og dermed undgå 75 procent af de sprøjtegiftrester, de udsættes for gennem maden.

“Børn og gravide kvinder er mest påvirkede af de skadelige effekter, der er forbundet med at indtage rester af sprøjtegift. Så selvom det er lidt dyrere for børnefamilier at gå over til økologi, så mener jeg bestemt, det er pengene værd”, siger Lisbeth E. Knudsen, der er professor i toksikologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Prisen for at blive næsten giftfri

Disse fødevarer er årsag til 75 procent af de sprøjtegiftrester, du udsættes for gennem maden. Priserne viser, hvor meget en gennemsnitlig husstand bruger på fødevarerne hver måned, hvis de køber dem henholdsvis ikke-økologiske og økologiske.

Agurker

Ikke-øko.: 19 kr.

Øko.: 29 kr.

Forskel: 10 kr.

Hvedemel

Ikke-øko.: 7 kr.

Øko.: 10 kr.

Forskel: 3 kr.

Jordbær

Ikke-øko.: 20 kr.

Øko.: 23 kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forskel: 3 kr.

Kartofler

Ikke-øko.: 41 kr.

Øko.: 49 kr.

Forskel: 8 kr.

Pærer

Ikke-øko.: 7 kr.

Øko.: 16 kr.

Forskel: 9 kr.

Rødvin

Ikke-øko.: 138 kr.

Øko.: 158 kr.

Forskel: 20 kr.

Salat

Ikke-øko.: 17 kr.

Øko.: 20 kr.

Forskel: 3 kr.

Tomater

Ikke-øko.: 35 kr.

Øko.: 46 kr.

Forskel: 10 kr.

Vindruer

Ikke-øko.: 17 kr.

Øko.: 28 kr.

Forskel: 11 kr.

Æbler

Ikke-øko.: 26 kr.

Øko.: 42 kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forskel: 16 kr.

I alt

Ikke-øko.: 327 kr.

Øko.: 421 kr.

Forskel: 94 kr.

Kilder: Danmarks Statistik og Danmarks Naturfredningsforening

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...