Forældre takker medarbejderne i Nejs Børnegård efter et år med Corona

11. marts 2021 Broager Skrevet af: Redaktion

I forbindelse med årsdagen for corona-nedlukningen af Danmark, har forældrene i Nejs Børnegård i Broager valgt at lave en lille happening, for at vise sin påskønnelse af personalet og deres evige gå-på-mod og kreativitet.

Derfor blev der pyntet op i hele fælles-området samt på personalestuen, så det var tydeligt, at der skal lidt fest og farver i gaden, også selvom Coronaen endnu ikke er overvundet.

”Vi mener, at personalet her i Børnegården Nejs i Broager har taget udfordringen op på en helt særlig måde, der har skabt trygge rammer for både børn, forældre og personalet selv, og derfor skylder vi dem tak”, siger Ann Rasmussen fra Forældrerådet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Personalet har gjort mere end vi havde turdet forvente under disse særlige vilkår, og det er dejligt at vi kan sende glade børn afsted til en hverdag, der selvfølgelig i høj grad foregår udenfor og i mindre grupper, men som stadig har fokus på at være udviklende og spændende”, siger hun i en pressemeddelelse.

Børnegården har desværre ikke kunnet fejre de almindelige ting i løbet af året, som for eksempel deres sommerfest, jul og fastelavn.

”Og derfor synes vi, at der skulle lidt fest ind på en ganske almindelig torsdag, så børnene og personalet i det mindste kan få lidt ekstra. Og så måtte vi forældre jo nyde fortællingen om det hele, da vores børn kom hjem”, siger Ann Rasmussen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Overraskede personalet

Da jeg torsdag morgen åbnede børnehaven var min første tanke: ’Pokkers hvad har jeg glemt’. Hele børnehaven var pyntet med balloner, flag og serpentiner. På døren var et fint skilt hvor der står: ’Nu er der gået 1 år, vi vil bare gerne sige tak – forældrene i Nejs’.

Og sikke et år, et år med restriktioner et år hvor personalet har skulle omstille alting fra uge til uge og konstant være omstillingsparate. Sådan har det for medarbejderne og i den grad også forældrene samt deres børn.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Så torsdag har vi fejret at vi har klaret det første år og at alle vores børn i alle aldre, samt deres forældre, hver gang der er kommet ændringer, har taget dem til sig”, siger medarbejderen.

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...