Foredrag gør dig meget klogere på tangs egenskaber

25. oktober 2020 Samfund Skrevet af: Redaktion

Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden.

På biblioteket i MultiKulturhuset kan du tirsdag klokken 19 høre om ny forskning, som viser, at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø.

 Arrangementet er en livestreaming af et offentligt foredrag i naturvidenskab fra Aarhus Universitet. Aftenens foredragsholder er seniorforsker i marin økologi Annette Bruhn, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tangs mange egenskaber

Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser.

Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden, skriver biblioteket i en pressemeddelelse.

Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer – eksempelvis fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foredraget er gratis – men du skal hente billet på bibliotekets hjemmeside.

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...