Foredrag: Kan man virkelig tænke sig rask – og i så fald hvordan?

Thomas Breinholt. Pressefoto
Thomas Breinholt. Pressefoto
29. december 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Journalist og fakta- og dokumentarchef på TV2, Thomas Breinholt, har undersøgt videnskabens syn på forbindelsen mellem sindet og kroppen. Kan man virkelig tænke sig rask? Og i så fald, hvordan gør man det? I Thomas Breinholts foredrag vil du også høre om placeboens forunderlige effekter og dens onde tvilling, nocebo, som kan gøre os syge.

Det vil han fortælle om på Sønderborg Teater den 17. april, skriver arrangøren, Tikko, i en pressemeddelelse.

Fakta og mirakler

Artiklen fortsætter under annoncen

Thomas Breinholt har i mange TV-dokumentarserier kredset om sygdomme, sundhed og tilsyneladende mirakuløse helbredelser. I sit foredrag fremlægger han grundlaget for det hele – nemlig videnskabens svar på, hvad der foregår i forbindelsen mellem sindet og kroppen.

Han har rejst verden rundt og interviewet flere end 40 fremtrædende forskere, ligesom han har fordybet sig i videnskabelige artikler og studier for at se, hvad vi egentlig kan vide med nogenlunde sikkerhed.

Spørgsmål og svar 

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad sker der, når folk får en placebopille og pludselig ikke længere har ondt? Hvad er årsagen til, at vores hjerte-kar-system tager skade af konfliktfyldte ægteskaber? Hvorfor er ensomhed dræbende? Hvor meget betyder barndomstraumer og vores plads i samfundshierarkiet for udvikling af sygdom? Og hvorfor overlever vi længere med kræft, når vi er gifte?

Det er bare nogle af de spørgsmål, som Thomas Breinholt giver svar på i sit foredrag. Derudover præsenterer han forskningens opskrift på, hvad vi selv kan gøre for at aktivere de selvhelbredende kræfter inden i os.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du finder billetter på teatrets hjemmeside.

29. april 2024 Erhverv, Nordborg

Sponsoraftale sendte godt 23.000 kroner i kassen hos Nord-Als Boldklub

29. april 2024 Erhverv

Gennem sin sponsoraftale med OK og Kvickly Nordborg får Nord-Als Boldklub et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 23.324,04 kroner. Man kan støtte Nord-Als Boldklub ved at tanke hos Kvickly Nordborg. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen. ”Sponsoraftalen  har stor betydning for Nord-Als Boldklub. Pengene går altid […]

Læs mere...