Foredrag om Spice Girls-fænomenet – billedet på ’90erne

Pressefoto
Pressefoto
24. januar 2023 Kultur Skrevet af: Redaktion

Hvide plateausko, rottehaler og slikkepinde med ferskensmag. Pepsi-dåser, Union Jack-kjole og look-a-like-konkurrence i Snurre Snups Søndagsklub. Spice Girls er for mange det ultimative billede på ’90erne.

Fans helt ned til fire-års-alderen mødtes om at efterligne popgruppens vilde og sexede attitude – ofte til stor bekymring for forældrene.

Spice Girls var et dybt kommercielt popfænomen, der samtidig prædikede ’Girl Power’ og venindesammenhold.

I dag er ’90ernes fans blevet voksne, og barndommens poppede kampråb vækker genklang i en tid, hvor diskussioner om #metoo og feminisme præger den offentlige debat. Og hvor Buffalosko og Adidas-sæt igen er blevet in, skriver biblioteket i Sønderborg, som inviterer til foredrag om netop Spicegirls fredag den 27. januar klokken 17.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi skal gense skønne videoklip med fans, høre de udødelige hits og kigge på de famøse Spice Girls-samlekort. Så tag med på et muntert og rørende nostalgitrip, når Spice Girls-eksperten Elise Ligaard kaster et kærlig-kritisk blik på barndommens vigtigste popgruppe for at finde ud af, hvad der egentlig skete dengang i ’90erne.

Elise Ligaard er forfatter til bogen Generation Spice Girls fra 2021 skrevet i samarbejde med kulturjournalist Nynne Hein Møller. Hun har i mange år beskæftiget sig med musik, fankultur og feminisme og underviser til dagligt som ekstern lektor på Københavns Universitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs mere og køb billet på bibliotekets hjemmeside.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...