Foredrag: Vi jager lykken – men hvad gør os lykkelige?

11. november 2019 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag, den 20. november klokken 19 gæster Thomas Milsted, Benniksgaard Hotel i Rinkenæs med sit foredrag: Lykke, robusthed og positiv psykologi

Thomas Milsted stiller i sit foredrag blandt andet spørgsmål ved, om vi, som et af verdens rigeste lande, overhovedet kan tillade os at jage lykken, når mange millioner mennesker verden over lider og dør af sult, tørst og mangel på medicinsk behandling?

Kan vi overhovedet tillade os at klage og være utilfredse, når alt for mange mennesker oplever krig og ødelæggelser, og når kvinder og børn hver dag bliver mishandlet og udsat for krænkelser og uretfærdigheder? Er vores higen efter lykke blot et udtryk for forkælelse af dimensioner?

Artiklen fortsætter under annoncen

Måske.

Men det ændrer ikke på det faktum, at uanset hvordan vi har det, vil vi altid gerne have det bedre. Og forkælelse – ja, måske er vi forkælede. Men måske er vores jagt på lykken også et udtryk for, at vi i vores del af verden ikke er så lykkelige endda, når det kommer til stykket? Lykkelige mennesker har en række fællestræk, som dels viser, at vi alle sammen har forudsætningen for at blive lykkelige, og dels viser, at dét at blive lykkelig er noget, der kan læres, skriver FOF.

Artiklen fortsætter under annoncen

Thomas Milsted vil også komme ind på lykkeforskning og ikke mindst dens overraskende resultater i forhold til, hvad vi forbinder med lykke og hvad der rent faktisk gør os lykkelige.

Tilmelding til foredraget skal ske HER til FOF-Sønderborg. Prisen pr. deltager er 125 kr.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...